Kallundborg Kirke

^wsj : V-.’ ps1“111«! U 2. *U’^h >■.^ Kallundborg Kirke c. 1860, set fra Øst. — Kallundborg Church c. 1860, from the East. og Vest mellem den daværende Munkesø og Havet. Hav og Sø var forbunden ved en smal Havarm. Selve Fjordens Kystlinie maa i de Tider formodes at have gaaet omtrent helt op til Foden af Bakken, saa denne gjorde sig gældende paa en langt mere prægnant Maade end nu, som et virkeligt Forbjærg, der med bratte Skrænter hævede sig næsten direkte op af Havstokken og alvorligt og truende bød sig frem mod den eller dem, der nærmede sig ad Søvejen, løf« tende sin Del af Byen højt og synligt frem over Havet. Nederbyens Bebyggelse er og var afgjort præget af natur« ligt skabte Trafikveje — foruden Hovedgaden af en Vej Nord paa, der fortsattes videre ud over Landet og af en anden Vej, der fra den lange Gade gik ned mod Kyst og Havn. Denne Bydel havde sin egen Kirke, indviet til den norske Helgen St. Olaf, en Kirke, der forlængst er nedbrudt, og laa umiddelbart Vest for den nordgaaende Vej i Bebyggelsens Udkant. Den vestligste Bydel, Øvrebyen, havde en ganske anden Karakter. Heller ikke dens Omraade var stort; Halvøen, hvorpaa den laa, gav — selv med en Bebyggelse omtrent helt ud til Skræn« ten mod Sø og Fjord — ikke altfor stor Plads og kunde kun naa ca. 500 m i Længde og mellem ca. 100 og ca. 180 m i Bred« den. Den nuværende Bebyggelse har bevaret det samme Om« fang undtagen mod Vest, hvor Byen paa et eller andet Tids« punkt i Middelalderen maa være rykket noget ind. Den la« vere Hals, der forbandt den højeste Del af Halvøen med Fast« landet, vides i al Fald fra Midten af 14de Aarh. at have været udsparet til et større Borganlæg, det i Danmarks Historie højst berømmelige, nu helt forsvundne Kallundborg Slot, omgivet af Grave, hvoraf den vestre skilte Borgen fra Øvrebyen. Den« nes Gadenæt bærer Præg af at være bleven til efter en be« vidst Plan. Øvrebyen er i Virkeligheden noget langt mere end en almindelig Bydel — den er en helt selvstændig By. Rektan« 2 the long terrace was a regular peninsula, which from the Mol« lebakke plateau extended across a lower neck of land and stratched toward south and west between the Munke So (Monk Lake) of that time and the sea. Lake and sea were con« nected by an arm. Then the line of the fjord probably extended to the base of the hill which made a far more impressive sight than it does to«day. With steep slopes rising abruptly from the edge of the water, and bearing aloft its section of the city, it tower« ed grim and forbidding before the eyes of all who approached from the sea. The development of building of the lower town was, and still is, determined by the natural lines of communication of the place, by the main highway already mentioned, by one leading toward the north and then further across the country, and another which diverges from the long road and turns toward the coast and harbour. This section had its own church dedicated to the Norwegian St. Olaf, long since de« molished, but once lying due west of the northerly road on the outskirts of the city. The western section, the upper town, was very different in character. Its area was not large either. The peninsula on which it lay, even when the houses reached the edge of the slopes down to lake and fjord, afforded but narrow room and was indeed no more than 500 metres in length and between 100—180 metres in breadth. The settle« ment of to«day has kept the same proportions except toward the west, where at some time during the Middle Ages the spread of the city must have been checked. The lower neck which connected the highest part of the peninsula with the main land shows evidences that a large group of buildings was laid out about the middle of the 14th century, the Kal« lundborg Castle so famous in Denmark’s history, but now vg^l