Kallundborg Kirke
Forfatter: Mogens Clemmensen, Vilh. Lorenzen
År: 1922
Forlag: Henrik Koppel
Sted: København
Sider: 62
UDK: st.f. 726.5(489)cle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kirkemurene i en Række tyske, ligeledes tidligromanske Kirs
ker, særlig i Sachsen. Det er fortrinsvis i Syden, Søjlen er bles
ven bibeholdt i senere romansk Tid, og den er i Italiens kirkes
lige Bygningskunst aldrig helt bleven fortrængt af Pillen,
selvom den i Norditalien og særlig i det lombardiske Oms
raade, allerede tidligt i Middelalderen, er bleven benyttet
vekslende med Piller. Det er netop dette Bæresystem, der i
Nordeuropa udtrykkelig kaldes »det lombardiske Skema«.
Men naar Kallundborg Kirke benytter hvælvingsbærende Søj=
ler i sit Centralparti, har man sikkert Lov til heri at se en Tiis
knytning til en italiensk Tradition, og der er i denne Sams
menhæng atter Grund til at minde om en Bygning som San
Satiro i Milano. I særlig Grad leder ogsaa Kallundborgkirkens
Søjlekapitæler, der er af udpræget Trapezform, Tanken hen
paa Norditalien.
Højst mærkelige er de forsænkede Halvsøjler, der mars
kerede Kirkens lithurgiske Hovedakse, idet de kun smykker
Gjordbuepillerne ind mod vestre og østre Korsarm.
Motivet er ejendommeligt for den Række større romanske
danske Teglstenskirker, der udgør en saa væsentlig og saa
vigtig Del af nordeuropæisk Teglstensarkitektur og som alles
rede er omtalt tidligere. Men udenfor denne Kreds af dans
ske Kirkebygninger kan det kun paavises i et Par belgiske
Kirker: Tværskibet i Kathedralen i Tournai fra ca. 1200 ",
hvor Motivet er anvendt paa en Maade, der ganske svarer til
Anvendelsen i de danske Kirker, og i den indenfor belgisk
Arkitektur særprægede Kirke, St. Severin i Condraz ved Liège
fra ca. 1150, hvor det er benyttet over Arkadepillerne i Midts
skibet i det Murfremspring, der var bestemt til at bære Hvæls
vingerne her15. Den Mulighed, at Motivet er benyttet indens
for norditalienskslombardisk Murstensarkitektur og derfra
gaaet videre til Belgien, vinder i Sandsynlighed ud fra den
Omstændighed, at den omtalte treskibede Kirke i Condraz
har vekslende Piller og Søjler i Midtskibet. Men om en anden
belgisk Kirke, Cistercienserkirken i Rolduc, der blev grunds
lagt ca. 1200 og var komponeret med samme Bæresystem, siges
det udtrykkeligt, — og netop med Hensyn til dette System —
at den var planlagt »efter lombardisk Skema« — »Scemate
lombardico«16. At Motivet med de forsænkede Halvsøjler ogs
saa i Kallundborg Kirke kan skyldes lombardisk Tradition,
synes da at have en ikke ringe Sandsynlighed for sig 17.
Mange Spor peger da hen imod Italien, særlig det lombars
diske Omraade, som Egne hvor de arkitektoniske Tanker, der
ligger til Grund for Kallundborg Kirke, er at søge. Kirkens
Centralparti har nu sit mest talende Forbillede i San Satiro i
Milano. Ogsaa Motivet med de fire ligelange Korsarme pes
ger mod St. Ambrosius Byggevirksomhed i samme By og selv
Femtaarnmotivet kunde tænkes opstaaet ud fra den af ham
opførte Apostelkirke. Mod Italien i Almindelighed pegede Ans
vendelsen af Søjlen som bærende Hovedled, og endelig syntes
de forsænkede Søjler at staa i Forbindelse med lombardisk
Byggeskik.
Ganske vist — nogen bestemt Bygning som Forbillede for
den danske Kirke lader sig ikke paavise, og det maa tillige
indrømmes, at de til dens Plan og Opbygning benyttede Mos
tiver kun kendes fra Bygninger, der er blevne til Aarhundres
veral German churches, especially in Saxony, but also of early
Romanesque origin. It is especially in the south that the cos
lumn was retained in the later Romanesque period, and in the
ecclesiastical architecture of Italy it has never been entirely
replaced by the pillar, even though early in the Middle Ages
in northern Italy and especially Lombardy, it was used als
ternately with pillars. This is the system of bearing which in
northern Europe is known as the »Lombardy form«. In the
vaultsbearing columns used in the central section in Kailunds
borg Church we are right in seeing a connection with Italian
tradition, and in recalling a building like San Satiro at Milan.
The capitals of the columns in Kallundborg Church, trapezate
in form as they are, also lead our thoughts to northern Italy.
Very Strange indeed are the sunken halfscolumns which
mark the liturgical main axis of the church, for they are only
found decorating the corner pillars toward the east and west
transepts.
The motive is characteristic of a series of larger DanishsRos
manesque brick churches which form so important a part of
the brick architecture of northern Europe and to which res
ference has already been made. Outside of this series of Das
nish ecclesiastical buildings, it is only to be found in a few
Belgian churches: in the transept of the cathedral at Tournai
from about 1200 ", where the motive is used in a way which
corresponds to its use in the Danish churches, and in the
church of St. Severin at Condraz near Liège, from about 1150,
— a church which occupies a special place in Belgian archis
tecture, — it is placed above the pillars of the arcade in the
central nave in the pilaster destined to bear the vaultings 15.
The possibility that the motive arose in the northern Italians
Lombardy brick architecture and passed from thence into Bels
gium gains probability from the faet that the threesnaved
church in Condraz referred to above, has alternating pillars
and columns in its central nave. But of another Belgian church,
the Cistercian church in Rolduc, founded about 1200 and con>
structed with the same system of vaulting, it is expressly stated,
—and the statemen applies to this very system,—that it was
planned in the »Lombardy form«,—»scemate lombardico«16.
That the motive of the sunken semicolumns in Kallundborg
Church, is due to Lombardy tradition seems very probable 17.
Many indications, then, point to Italy, especially Lombardy,
as the place where the architectonic thoughts on which Kais
lundborg Church rests, must be sought. The central section of
the church has its most striking prototype in San Satiro in
Milan. The motive of the four transepts of equal length sugs
gests the architectural accomplishments of St. Ambrosius in
the same city, and even the motive of the five towers might
have originated in the Church of the Apostle built by him. In
general we must turn to Italy to find the column used as the
main motive, and the one of the sunken columns seems to be
related to the Lombardy style of building.
True it is, that no definite building can be shown as the pros
totype of the Danish church, and it must furthermore be ads
mitted, that the motives used in its plan and construction arc
only known in buildings which were completed centuries bes
fore the ground on which the church of Esbern Snare rests,
35