ForsideBøgerKallundborg Kirke

Kallundborg Kirke

Forfatter: Mogens Clemmensen, Vilh. Lorenzen

År: 1922

Forlag: Henrik Koppel

Sted: København

Sider: 62

UDK: st.f. 726.5(489)cle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
kan tænkes at have faaet Efterfølgere, selvom disse nu ikke mere kendes. Til Kallundborg Kirkes Plantype i de store Træk, særlig dog for Centralpartiets Vedkommende, kunde der paavises Anæ logier andetsteds, omend fra fjærne Aarhundreder“ I den indre Opbygning var det derimod paafaldende, at Centralpartiets Midtfag havde en almindelig Krydshvælving i Højde med de andre Fags Krydshvælvinger og ikke dække* des af en Kuppel. Her svigter Ligheden med andre beslægtede Kirker, og Kallundborg Kirkes Form for Overhvælving er no* get for sig. Men dette gælder ogsaa og i fuldt saa høj Grad Kirkens ydre Opbygning, som denne er bestemt af Korsarmenes Paar* ne, der i Forbindelse med Centraltaarnet er af en saa ejen* dommelig Virkning og mere end noget andet gør Kallundborg Kirke til et saa enestaaende Monument i samtlige Kristenhe* dens Lande. At de 4 Korsarmstaarne, konstruktivt set, er saa slet forberedte i deres Opbygning, giver, som allerede anført, den Tanke Rum, at de ikke har været paatænkte fra første Færd, men er komne til under Arbejdets Gang; ogsaa Ejen* dommeligheder i Taarnenes Murværk peger i samme Retning. Naar Fem*Taarnmotivet har fundet Anvendelse paa Kallund* borg Kirke skyldes det øjensynlig een af to Aarsager. Bestemte Forbilleder kan have foresvævet Bygherren eller Bygmesteren. Det kan være Kirker af Type som de to Justini* anske Kirker og St. Marco i Venedig. Disse Kirkers Kupler har paa afgørende Vis markeret Korsarmene opefter, og i den danske Kirke, hvis indre Kupler savnedes, erstattede man da Kuplernes Virkning i den ydre Opbygning med de i Norden saa yndede Taarne. Man har i saa 1 ilfælde gjort det samme som en langt senere Tids — 15—16de Aarh.s Bygmestre gjorde i endnu bevarede ukraineske Trækirker i Torm af et græsk Kors, der, ganske som den danske romanske Kirke, pran* ger med fem Taarne. Men det lader sig ogsaa tænke, at man her staar overfor en Idé, der — hvad enten den skyldes Byg* herren eller Bygmesteren — uimodsigeligt er Kirkens mest ori* ginale og følgelig betegner en dansk Indsats i Tidens Arki- tektur. Kallundborg Kirke er en i høj Grad enkel Bygning. Dens Virkninger inde og ude beror paa selve Arkitekturen i den — det centraliserede, sluttede Rum, det mangfoldigt sammensatte Ydre og overalt store rolige Flader, kun afbrudt af ret be* skedne Lysaabninger og af saare prunkløse Portaler. De deko; rative Motiver, der er bragt i Anvendelse er saare faa. For Kirkens almindelige Historie og Spørgsmaalet om dens Oprin* delse har dog et Par af disse Motiver en betydelig Interesse; de knytter sig til de i Kirkens Indre anvendte Søjleordener — de fire Granitpiller, der bærer Midttaarnet og til de i Væg* gene forsænkede Halvsøjler. Anvendelse af Søjler, der bærer Hvælvinger i et treskibet Rum forekommer ikke ellers i Danmark, fraregnet Kryptkir* kerne i Lund og Viborg og er overhovedet overodentlig sjæl* den i nordeuropæisk romansk Arkitektur, naar bortses fra tidligromanske Basilikaer med fladt Loft og fra Motivet: Søj* ler, der, skiftende med Pille i rytmisk Vekslen, bærer Høj* the central tower producing so unusual an effect that it, more than anything else, makes Kallundborg Church a unique monument in all Christendom. The four transeptal towers, are, constructively speaking, poorly prepared which, as has already been said, seems to suggest that they were not origi* nally planned, but added while the building was being erected. That the five*tower motive has been used in Kallundborg Church is apparently due to one of two causes. The architect or builder may have had definite prototypes in mind, churches of the same type as the two Justinian churches and St. Mark’s in Venice. The domes of these churches have very decisively defined the transepts upward, and in the Danish church then, the dome*effect has been gained in external construction by the use of towers which are so greatly esteemed in the north. In that case the same thing has been done as was done by the master*builders of a mueh later period, the 15th and 16th centuries, in the wooden churches of Ukraine which still exist and which are construct* ed in the form of a Greek cross, and which, like the Danish* Romanesque church, flaunt their five towers. Or it may be that here, in Kallundborg Church, we are brought face to face with an idea, which, whether due to architect or builder, is un* deniably the most original part of the church and may show a special Danish contribution to the architecture of the period. Kallundborg Church is an extremely simple building. The impression it makes within and without, is mainly due to its architecture, — the centralised enclosed room, the multifa* rious, complex exterior, and everywhere large quiet surfaces, broken only by modest fenestration and very unostentatious entrances. The décorative motives used are but sparse. How* ever for the general history of the church and the question of its origin, a few of these are extremely interesting. These are mainly the orders of columns used in the interior, the føur granite pillars bearing the central tower and the half*columns sunk in the walls. The use of columns to bear vaulting in a three*naved hall is found nowhere else in Denmark; except in the crypt churches in Lund and Viborg, and is, moreover, extremely rare in Romanesque architecture in northern Europe if we except the early Roman basilica with flat roofs and the motive, columns, which, alternating with pillars, bear high church walls in se* 34