Kallundborg Kirke

NOTER I 1 Om Øvrebyens Anlægsform og Befæstning se Hugo Matthiessen: Archiv tekten XXII og C. M. Smidt: Hist. Aarb. for Holbæk Amt, 1908. 2 Bjernede Kirke: I. B. Løffler: Sorø Akademis Landsbykirker p. 1 ff. Hugo F. Frolén: Nordens befasta Rundkyrkor II, p. 16 ff. Store Hedinge Kirke: Tegnr. af ældre nordisk Architektur III S., I. R. Vilh. Lorenzen: Églises à plan rayonnant en Danemark i Revue de l’art Chrétien 1907. — ^l« 1529 fik N. Clausen Livsbrev paa den Grund i Hedinge, der kal« des Kongsgaarden. Denne Ejendom er den nuværende Gaard Erikstrup, hvis Jorder støder tæt op til Kirken mod Øst. (Erslev og Mollerup: Kong Frederik den Førstes danske Registr. p. 214) Kong Valdemars Jordebog næv« ner blandt Kongelevet: Hæddyng cum attinenciis suis. (Udg. af O. Nielsen, P- 47). Selsø Kirke: Hugo Frolén: Anf. V. II, p. 144 ff. — Hovedgaarden Selsø« gaard laa tidligere umiddelbart Syd for Kirken. Paa Valdemar Atterdags Tid tilhørte den Kronen (Ældre danske Arkivregistraturer I, p. 62), senere Roskilde Bispestol. Thorsager Kirke: H. B. Storck og M. Clemmensen: Danske Teglstenskir« ker 1918 p. 18 f. Hugo Frolén: Anf. V. II p. 23 ff. — I Kong Valdemars Jordebog (Udg. af O. Nielsen, p. 7) omtales blandt Kong Valdemars fædrene Gods Storsakær cum attinenciis suis, 100 m auri. — Den Kongsgaard, der maa have været her, er mulig senere af Erik, Menved flyttet til Kalø (omtalt første Gang 1323). Endnu i Slutningen af 17de Aarh. fandtes Thorsagcr Birk (Kronens Skøder II, 94), der da laa under Kalø. Home Kirke: Hugo Frolén: Anf. V. II, p. 28 ff. I Kong Valdemars Jorde« bog (Udg. af O. Nielsen, p. 22) opført blandt Kong Valdemars fædrene Gods: Horn cum attinenciis suis valet XXX m. auri. Den Kongsgaard, der maa antages at have ligget i Horne, er formodentlig senere fortsat i den nuværende Hovedgaard Hvedholm (W. Norvin: Danske Herregaarde ved 1920). Himlingeøje Kirke: Hugo Frolén II, p. 149 ff. — I Sognet fandtes tidligere en Lokalitet, Grubbeholm, der tilligemed flere Gaarde i Byen i Midten af 14de Aarh. ejedes af Slægten Grubbe (Erslev: Repertorium 3098). — Der kan her muligvis være Tale om en Hovedgaard, der er flyttet ud af Lands« byen. En Centralkirke som St. Mikaelskirken i Slesvig By fra 12. Aarh.(J. Helms: Danske Tufstenskirker I; Samme: Architekten 1905. Hugo Frolén: Anf. V. II, p. 5 ff) kan mulig tænkes opført i Forbindelse med et nu ukendt Borg« anlæg; den ligger meget højt i den gamle Bys nordligste Udkant, tæt inden« for den gamle Fæstningslinie. At dens Opførelse staar i Forbindelse med en kongelig Besiddelse, kunde fremgaa af den Omstændighed, at Knud VI 1196 lod Guldholmklosteret Nord for Byen oppebære Kirkens Indkomster mod at varetage Gudstjenesten i Kirken. St. Thøgers Kirke i Vestervig i Jylland fra 12te Aarh., der omtales som et Centralanlæg i Form af et græsk Kors og forlængst er forsvunden, fore« ligger desværre meget mangelfuldt oplyst, saa det ikke med Sikkerhed kan fastslaas, om den ogsaa fra første Færd har haft denne Form. (J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks romanske Kirkebygninger, p. 152 f.). At det nær« liggende Augustinerkloster antagelig er oprettet af Krongods kunde pege hen paa Tilstedeværelse af en Kongsgaard paa Stedet. 3 Tegnr. af ældre nord. Architektur, I. S., 3. R. J. L. Ussing: Ledøje Kirke og de tyske Dobbeltkapeller i Det filosofiske Fakultets Festskrift 1879. NOTES I 1 For the plan and fortification of the upper town, see Hugo Matthiessen: Architekten XXII and C. M. Smith: Hist. Aarb. for Holbæk Amt, 1908. 2 Bjernede Church: J. B. Løffler: Sorø Akademis Landsbykirker, p. 1 ff. Hugo F. Frolén: Nordens befasta Rundkyrkor II, p. 16 ff. Store Hedinge Church: Tegnr. af ældre nord. Architektur III. S., 1. R. Vilh. Lorenzen: Églises à plan rayonnant en Danemarc in Revue de l’art chrétien 1907. — In June 15, 1529 N. Clausen received a life title to the property in Hedinge known as Kongsgaarden. This domain is now known as Erik« strup Farm whosc fields adjoin the church on the east. (Erslev and Mol« lerup: Kong Frederik den Førstes danske Registr. (The Danish Rent«roll of King Frederick I, p. 214). King Valdemar’s Rent«roll mentions among the letters patent: Hæddyng cum attinenciis suis. (Pub. by O. Nielsen, p. 47.) Selso Church: Hugo Frolén: 1. c. II, p. 144 ff. — The main farm, Selso Farm, formerly lay due south of the church. At the time of King Valdemar Atterdag it belonged to the crown, (Ældre danske Arkivregistraturer I, p. 62) later to the bishopric of Roskilde. Thorsager Church: H. B. Storck and M. Clemmensen: Danske Teglstens« kirker (Danish brick churches), 1918, p. 18 ff. Hugo Frolén: 1. c. II, 23 ff. —■ In King Valdemar’s Rent«roll (Pub. by O. Nielsen, p. 7) mention is made among King Valdemar’s ancestral lands of Storsakær cum attinen« ciis suis 100 m auri. — The Kongsgaard (King’s Farm) which must have been located here was possibly moved later by Erik Menved to Kalo (first men- tioned 1323). As late as the close of the 17th century Thorsagcr Birk (county) existed (Kronens Skøder II, 94), and it then belonged under Kald. Horne Church: Hugo Frolén: 1. c. II, p. 28 ff. In King Valdemar’s Rent«roll (pub. by O. Nielsen, p. 22) mentioned among the ancestral pos« sessions of King Valdemar. Horn cum attinenciis suis valet XXX m. auri. The royal farm which was presumably located at Horne was possible later transferred to the present main farm Hvedholm (W. Norvin: Danske Herre« gaarde ved 1920). Himlingöje Church: Hugo Frolén II, p. 149 ff. There was formerly in the parish a locality, Grubbeholm, which, with several other farms of the town, belonged in the middle of the 14th century to the Grubbe family. (Erslev: Repertorium 3098). There may perhaps have been a main farm which was moved away from the town. A central church like St. Michaels in the town of Slesvig from the 12th century (J. Helms: Danske Tufstenskirker I; same, Architekten 1905. Hugo Frolén: 1. c. II, p. 5 ff.), may possible have been built in connection with a castle no longer known. It has a very high location in the northern outskirts of the old town, just inside ancient line of fortifications. That it was built under royal protection might bc proved by the faet that in 1196, Knud VI allowed Guldholm cloister north of the city to receive the reven« ucs of the church and be responsible for the church services. Of St. Thoger’s Church in Vestervig, Jutland, from the 12th century, which is mentioned as being a central construction in the form of a Greek cross, and long since disappeared, very few facts are known, so it is im« possible to state whether that was its original form or not. (J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks romanske Kirkebygninger, p. 152 f.) That the nearby Augustine cloister was presumably built on crown lands seems to indicate that there was once a roay farm there too. 3 Tegnr. af ældre nord. Architektur, I. S., 3. R. J. L. Ussing: Ledøje Kirke og de tyske Dobbeltkapeller i det filosofiske Fakultets Festskrift 1879. II 1 Danske Mindesmærker, Kbhvn., 1869, S. 1-—7, Pl. I—III. J. B. Løffler: Ud« sigt over Danmarks Kirkebygninger, Kbhvn. 1883, S. 238—242. H. Storck: Tegninger af ældre nordisk Architektur, IV Samling, 3. Række, Pl. 1—5. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1895, S. 71 ff. — 1899, S. 46 ff. — 1902, S. 37 ff. 2 Om dette Forhold se: Mogens Clemmensen: Udvendig Murbemaling i Renæssancetiden, »Architekten« XX, S. 428 ff. Til de nævnte romanske Eks« empler kan nu ogsaa føjes Ringsted Kirke og Aarhus Domkirke. 3 Lige indenfor Aftrykket af den nordre Sidekarmssten fandtes Rester af det oprindelige, indmurede Stabeljern for Døren, der altsaa har hængt i højrel Side (udefra), medens middelalderlige Døre i Reglen hænger i venstre Side. 4 Antagelig har denne Dør kunnet stænges udefra og været den, man gik ud ad, naar de øvrige var stænget indefra. II 1 Danske Mindesmærker, Copenhagen, 1869 pp. 1—7, Pl. I—III. J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, Copenhagen, 1883, pp. 238—242. H. Storck: Tegn, af ældre nordisk Architectur, IV. Samling, 3. Række, PL 1—5. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1895, pp. 71 ff. — 1899, p. 46 ff. — 1902, p. 37 ff. 2 On this point see: Mogens Clemmensen: Udvendig Murbemaling i Re- næssancetiden, »Architekten« XX, p. 428 ff. -^ To the examples of Ro« manesque architecture already mentioned, may be added Ringsted Church and Aarhus Cathedral. 3 Just inside the impression of the northern jamb remnants were found of the original walled«in iron hinge of the door. This, then, has hung on the right side (from without), whereas, as a rule, doors from the Middle Ages hang on the left side. 4 Presumably this door could be barred from without and was the one used for exit when the others were barred from within. 37