Kallundborg Kirke

3 At Portalens høje Fremspring har været tænkt som og har virket som en Stræbepille for Taarnet, turde fremgaa af, at dettes Murværk havde slaaet en stor Revne opefter fra Portalaabningen, efter at Fremspringet i 1870 blev fjernet, idet der blev for svage Piller mellem Portalen og Vinduerne paa begge Sider. Under Ombygningen ved sidste Restaurering udvidede denne Revne sig, da Granitkarmen blev udtaget, til Trods for den stærke Tømmers afstivning, indtil Fremspringet var muret helt op og kunde give den fors nødne Støtte. 6 Høyens Dagbøger i Nationalmuseets Arkiv. — Sjælland, 1832. 7 Velvilligst udlaant af hans Søn, Arkitekt Gotfred Tvede. 8 Naar man ved den sidste Restaurering gav de to Portaler Granitsokkel, skyldes det først og fremmest praktiske Hensyn. 8 Profilet er vist paa Pl. IX nederst tilhøjre. — De to smalle Vinduer ved Vindeltrappen i sydøstre Hjørne har paa Grund af Pladsmangel og den mindre Smigvinkel ingen Profiler. 10 Fig. 15 fra: Tegn, af ældre nordisk Architectur, IV S., 3. R., Pl. 5. 11 Derved er Gesimsen paa østre Side ved sydøstre Hjørne fejlagtig muret med alle 3 Skifter udkragede. 12 Bly fandtes i smeltet Tilstand løbet ned mellem Stenene i den vandrette Udmuring over Tøndehvælvingen i søndre Korsarm. 13 I et diagonalt stillet Bomhul kan baade en rund og en firkantet Bom ans bringes i fast Leje, selv om Bommen er af mindre Dimensioner end Hullet. 14 Otto Blom: Befæstede Kirker i Danmark fra den ældre Middelalder. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 1895, S. 71 ff. — Emil Ekhoff: Om kyrkornas forna egenskap af försvarsverk. Aarb. 1899, S. 46 ff. — J. B. Løffler og M. Macke- prang: Har Kallundborg Kirke haft Murkrone og Skyttegang? Aarb. 1902, S. 37 ff. 13 J. Kornerup: Roskilde Domkirke, Kbhvn. 1877, Pl. III og V. 16 Som foran nævnt er der ogsaa andre Steder i Kirken fundet smeltet Bly, der viser, at Kirkens Tagværk er brændt engang i ældre Tid. Det vides, at Kirken brændte 1314. Scriptores rerum danicarum. Hafniæ 1772. I, S. 190. — Ogsaa 1776 var der Ild i Kirken. 17 Disse er efterlignede paa de nye Spir, men er ikke gengivne paa de smaa Taarngavle paa Pl. II, III og IV. 18 E. Pontoppidan: Den danske Atlas, Kbhvn. 1764, II, S. 412. 19 Den egentlige Aarsag til at Taarnet styrtede ned, har sikkert været, at Begravelser i Kirkegulvet var ført for nær ind til Søjlefundamenterne. 20 Hvælvingerne i Midtskibet blev knuste ved Taarnets Nedstyrtning og gem opførte i 1870 i en misforstaaet Form, hvorfor de atter blev ombyggede ved den sidste Restaurering. 21 E. F. S. Lund: Danske malede Portræter, Kbhvn. 1903. IX, S. 95. 22 Harry Fett: Norges Kirker i Middelalderen, Kristiania 1909, S. 31. Herfra er Fig. 24 laant. 23 L. Dietrichson: De norske Stavkirker. Kristiania og København, 1892. 24 Disse Halvsøjler blev delvis fremdragne i 1905 og undersøgtes af Arkitekt C. M. Smidt for Nationalmuseet. 25 Afbildet i: Tegn, af ældre nordisk Architektur, IV S., 3. R., Pl. 5. 26 Ganske tilsvarende Ornamenter findes i S. Ambrogio i Milano. Dartein: Etude sur l'architecture lombare, Pl. 35. I og Pl. 42. XXII. — Et beslægtet Ornament findes i Siponto. Wackernagel: Die Plastik des XI. und XII. Jahrh. in Apulien, Pl. II e. 5 That the high projection of the wall not only was planned as, but has filled the office of a buttress for the tower is proved by the fact that the wall of the tower Sprung a great crack from the opening of the entrance upwards after the projection was removed in 1870, for the piers between the entrance and the windows on both sides were too weak. Under building during the last restoration, when the granite casement was removed, in spite of staying with heavy timber, this crack widened until the projection was entirely walled up and could furnish the required support. 6 Høyen’s Dagbøger in the archive of the National Museum. — Zealand, 1832. 7 Kindly lent by his son, the architect, Mr. Gotfred Tvede. 8 That these two entrances were given granite socles under the last res storation is due, first and foremost, to practical grounds. 9 The two narrow windows near the winding stairway in the southeastern corner have no profiles, due to lack of room and the lesser angle of the bevel. 10 Fig. 15 from: Tegn, af ældre nord. Architektur. IV S., 3. R., PL 5. 11 Then, by a mistake, the cornices on the east side by the southeast cor- ner were bricked with all three courses corbelled. 12 Lead was found to have melted and run down between the stones in the horizontal outer bricking above the barreLvaulting in the south transept. 13 In a diagonally placed barshole both circular and square bars can be placed firmly, even though the bar is of smaller dimension than the hole. 14 Otto Blom: Befæstede Kirker i Danmark fra den ældre Middelalder. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1895, p. 71 and ff. — Emil Ekhoff: Om kyrkor- nas forna egenskap af försvarsverk. Aarb. 1899, p. 46 and ff. — J. B. Löffler and M. Mackeprang: Har Kallundborg Kirke haft Murkrone og Skyttegang. Aarb. 1902, p. 37 and ff. 13 J. Kornerup: Roskilde Domkirke, Copenhagen 1877, P1. III and V. 16 In other parts of the church, as has already been stated, melted lead has been found showing that the church roof was burned once at an earlier period. The church is known to have burned in 1314. Scriptores rerum danicarum. Hafniæ. 1772. I, p. 190. — In 1776 there was also a fire in the church. 17 These are imitated on the new spire, but are not repeated on the small tower gables in P1. II, III and IV. 18 E. Pontoppidan: Den danske Atlas, Copenhagen, 1764, II, p. 412. 19 The real reason why the tower collapsed was because graves were dug in the church floor too near the base of the columns. 20 The vaultings of the central nave were crushed by the fall of the tower and rebuilt in 1870 in a mistaken form, for which reason they were again rebuilt under the last restoration. 21 E. F. S. Lund: Danske malede Portræter. Copenhagen, 1903 IX, p. 95. 22 Harry Fett: Norges Kirker i Middelalderen, Christiania 1909, p. 31, Fig. 24 is taken from this work. 23 L. Dietrichson: De norske Stavkirker. Christiania and Copenhagen, 1892. 24 These semiscolumns were partly uncovered in 1905 and were examined by the architect C. M. Smidt for the National Museum. 23 Pictured in: Tegn, af ældre nordisk Architektur, IV S., 3. R., PL 5. 26 Quite similar ornaments are found in San Ambrogio in Milan. Dartein: Étude sur l’architecture lombarde, PL 35, I and PL 42, XXII. — An ornament having some points in common is to be found in Siponto. Wackernagel: Die Plastik des XI, und XII. Jahrh. in Apulien, Pl. II e. III 1 Danske Mindesmærker. Pl. XXXVII. 2 Danske Mindesmærker. Pl. VIL J. B. Löffler: Udsigt over Danmarks Kirke- bygninger, S. 227 ff. — En lignende Søjlebasis findes i Vordingborg, vistnok stammende fra den romanske Borgkirke. Aarb. f. nord. Oldk. og Historie, 1906, S. 320. 3 H. Storck og M. Clemmensen: Danske Teglstenskirker, Kbhvn. 1918, Pl. 35 og 38. 4 Løffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger. S. 253. 3 .1. B. Løffler: Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke. København 1900. Pl. II og III, 4. 6 M. Mackeprang i: Tegninger af ældre nordisk Architektur, VI S., 2. R. 7 H. Storck: Grenaa-egnens Kridtstenskirker, Kbhvn. 1896, Pl. 26. 8 Dahlerup, Holm og Storck: Tegn, af ældre nordisk Architektur, Kbhvn. 1872, Pl. I. 9 Særegent for Kallundborg Kirke er den runde Niche med den smalle Lysaabning bag Søjlen. Man fristes til at tro, at denne Aabning har været tænkt som et Skydeskaar, der sad godt dækket bag Søjlen, men hvorfra en Skytte har kunnet bestryge ct stort Terrain uden selv at være særlig udsat. Man kan saaledes ikke nærme sig Kirken fra noget Punkt uden samtidig at være udsat for at blive ramt fra mindst 8 af Taarnenes Skydeskaar. 10 Hans J. Holm: Bornholmske Kirker, Pl. 13 og 19. 11 E. Pontoppidan: Den danske Atlas, II, S. 412. 12 J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger. S. 170. 13 En Publikation om Kirken i Ringsted er under Udgivelse af H. Storck og Mogens Clemmensen. 14 J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger. S. 221. 13 E. Wrangel: Lunds Domkyrkas äldsta ornamentik. I Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 1910, S. 101 ff. III 1 Danske Mindesmærker. PL XXXVII. 2 Danske Mindesmærker. PL VII. J. B. Löffler: Udsigt over Danmarks Kirke- bygninger, p. 227 ff. — A similar base of a column is found in Vordingborg, presumably from the Romanesque castle church. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 1906, p. 320. 3 H. Storck and M. Clemmensen: Danske Teglstenskirker, Copenhagen, 1918, PL 35 and 38. 4 Löffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, p. 253. 3 J. B. Løffler: Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke. Copenhagen 1900, P1. II and III, 4. 6 M. Mackeprang in: Tegninger af ældre nordisk Architektur, VI S., 2. R. 7 H. Storck: Grenaa-egnens Kridtstenskirker, Copenhagen, 1896, P1. 26. 8 Dahlerup, Holm and Storck: Tegn, af ældre nord. Architektur, Copen- hagen, 1872, PL 1. 9 Peculiar to Kallundborg Church is the round niche with the narrow piercing behind the column. One is tempted to believe that this pier- cing was planned as a loophole, well protectcd behind the column, from which a marksman could control a wide territory without being much ex- posed himself. It is impossible to approach the church from any point without running the danger of being hit from at least 8 of the loopholes of the towers. 10 Hans J. Holm: Bornholmske Kirker, PL 13 and 19. 11 E. Pontoppidan: Den danske Atlas, II, p. 412. 12 J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, p. 170. 13 An article on Ringsted Church by H. Storck and Mogens Clemmensen is under publication. 14 J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, p. 221. 13 E. Wrangel: Lunds Domkyrkas äldsta ornamentik. In Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1910, p. 101 ff. 38