Kallundborg Kirke

IV IV 1 G. T. Rivoira: Moslem Architectures 1918. Fig. 166. 2 v. Wilmovsky: Der Dom zu Trier. 1874. 3 Borrmann u. Neuwirth: Gesch. d. Baukunst I, 304. 4 Strygowski: Die Baukunst d. Armenier u. Europa I, p. 95 ff. 5 G. T. Rivoira: Anf. Værk p. 188. 6 O. Wulff: Altchristliche u. byz. Kunst II, Abb. 386. 7 Rivoira: Anf. V. p. 286. 8 R. de Lasteyrie: L’architecture religieuse en France à l’époque romane, p. 145. 9 Det er dog værd at anføre, at ved en Udvidelse eller Ombygning af St. Lars Kirke i Visby paa Gotland fra Begyndelsen af 13de Aarh. møder os et Skib, der er komponeret over samme Planmotiv og hvis Hvælvings» system er det samme som Kallundborg Kirkes. Da dette Bygningsværk er noget yngre end den danske Kirke, synes den Mulighed ikke udelukket, at Kallundborgkirken er Visbykirkens Forudsætning. Dette kunde yder» ligere finde en Bekræftelse i, at der ogsaa til Visbykirkens Centralparti knytter sig ligelange Udløberfløje mod Nord, Vest og Syd, saa denne Del af Kirken nærmer sig Formen af et græsk Kors. H. Hildebrand i Wisby och dess Minnesmärken, p. 91 ff. Tegnr. af ældre nordisk Architektur, III S., 3. R. 10 Ejendommeligt nok kan en beslægtet Plantype paavises i en Række nogen» lunde samtidige Monumenter — ikke blot i Danmark, men ogsaa i de to øvrige skandinaviske Lande. Det er i Skibet i den mærkeligt selvstændigt udformede Gruppe Rundkirker, der her i Danmark er repræsenteret af de allerede tidligere i anden Sammenhæng nævnte Kirker Bjernede, Home og Thorsager, i Sverige af Valleberga Kirke i Skaane (Hugo F. Frolén: Anf. V. II, p. 16 ff.). Alle disse Kirkers Skib har tilfælles med Kallundborg Kirke den centraliserede Plan med herskende kvadratisk Fag, og ogsaa i disse Kirker er Midtfaget i det Ydre markeret af et Ccntraltaarn. Den afgørende Forskel Vr, at Planen her er cirkulær, og Ligheden med den i Kallundborg Kirke forekommende rent antikc Planordning er øjensynlig fremkommen rent tilfældigt paa Grund af disse Skibes runde Form. De er at opfatte som stærkt reducerede Gentagelser af de store statelige Rundkirker med pille» eller søjlebaaret Midtparti, der er saa talrige i den romanske Kirke» bygningskunsts førende Lande. Et kvadratisk Skib med lignende Inddeling af Hvælvingsfag som Midtpartiet af Kallundborg Kirke forekommer ogsaa i den noget yngre Dobbeltkirke, Ledøje paa Sjælland, der er opført med tyske Dobbeltkapeller som Forbillede. (Revue de l’art chrétien 1906: Vilh. Lorenzen: Les eglises à plan rayonnant en Danemark). Men alle Fag i Kir» ken i Ledøje er tilnærmelsesvis lige store, og det for Plantypen særlig karakteristiske Træk, at Midtfaget er det herskende, mangler. 11 Osc. Wulff: Altchrist, u. byzant. Kunst II, p. 380 ff. 32 R. de Lasteyrie: Anf. V. p. 185. 13 St. Front i Perigicux var — efter de nyeste Undersøgelser — anlagt i Form af et latinsk Kors. R. de Lasteyrie: Anf. V. p. 469 f. 14 R. Lemaire: Les origines du style gotique en Brabant, 1906, p. 38. 15 Anf. V. p. 55. 16 E. Mâle: L’art allemand 1917, p. 82. 17 At Motivet har en ældre og fornem Afstamning og i Virkeligheden stam» mer fra antik Arkitektur, viser et af Piranesi gengivet gammelt romersk Gravmæle, opført af Mursten. Mærkværdigt nok forekom Motivet i sin rene fra Danmark kendte Form som Indfatning om Blændingsbuer i den tidlig middelalderlige Kirke i Ammon i Moab. (J. Strygowoki: Ursprung d. christl. Kirchenkunst 1920,Afb. 29.). 1 G. T. Rivoira: Moslem Architecture 1918, Fig. 166. 2 v. Wilmovsky: Der Dom zu Trier. 1874. 3 Borrmann u. Neuwirth: Gesch. d. Baukunst I, 304. 4 Strygowski: Die Baukunst d. Armenier u. Europa, I, P- 95 ff. 5 G. T. Rivoira: 1. c., p. 188. 6 O. Wulff: Altchristliche u. byz. Kunst II, Abb. 386. 7 G. T. Rivoira: 1. c., p. 286. 8 R. de Lasteyrie: L’architecture religieuse en France à l’époque romane, p. 145. 9 However mention must be made of the fact that in enlarging and rebuilding St. Lars’ church in Visby, Gotland, dating from the beginning of the 13th century, we find a nave built on the same plan»motive and with a system of vaulting similar to that of Kallundborg church. As this building is some» what younger than the Danish church, it is not impossible that Kallund» borg Church is the prototype of Visby Church. This theory is further strengthened when wc note that adjoining the central section of Visby Church are transepts extending equally far toward the north, west and south, so that part of the church suggests the form of a Greek cross. H. Hildebrand in: Wisby och dess Minnesmärken, p. 91 ff. Tegnr. af ældre nordisk Architektur, III. S., 3. R. 10 Strangely enough a related type of plan may be found in a series of somcwhat contemporaneous monuments, — not only in Denmark, but in the two other Scandinavian countries as well. This is in the nave in the curious, independently developed group of round churches, represented here in Denmark by Bjernede, Home and Thorsager, already mentioned in another connection, and in Sweden by Valleberga church in Skaane (Hugo F. Frolén: 1. c. II, p. 16 ff.). The naves of all these churches have, in com» mon with Kallundborg church, a centralised plan with dominating square sections, and in these churches, too, the central section is further em» phasized by a central tower. The decisive difference is that here the plan is circular and the resemblance to the pure antique plan-arrangement of Kallundborg church has apparently arisen by chance on account of the circular form of these churches. They must be considered as greatly re» duced repetitions of the large stately, circular churches with a central section borne aloft by pillars or columns, so numerous in countries where Romanesque ecclesiastical architecture prevails. A square nave with the vaulted sections divided, as in the central section of Kallundborg Church, is also seen in the much younger double church, Ledöje, Zealand, which is constructed with the German double chapels as prototype. (Revue de l’art chrétien 1906: Vilhelm Lorenzen: Les églises à plan rayonnant en Dane» mark). However all the rooms in the Ledöje church are of approximately the same size, and the characteristic feature of this type of plan, — a dominating central section, — is wanting. 11 Osc. Wulff: Altchristl, u. byzant. Kunst II, p. 380 ff. 12 R. de Lasteyrie: 1. c. p. 185. 13 St. Front in Perigieux was, according to the most recent investigations, built in the form of a Latin cross. R. de Lasteyrie: I. c., p. 469 ff. 14 R. Lemaire: Les origines du style gotique en Brabant, 1906, p. 38. 15 1. c. p. 55. 16 E. Mâle: L’art allemand 1917, p. 82. 17 That the motive has an older, aristocratic origin and is really derived from antique architecture is shown by an old Roman epitaph, quoted by Piranesi and built'in brick. Strangely enough the motive in its pure form as known in Denmark appeared as the frame about the arch of the niches in a church of the early Middle Ages at Ammon in Moab. (J. Stry» gowski: Ursprung d. christl. Kirchenkunst 1920, Afb. 29). ILLUSTRATIONER Fig. 2 og 16 er efter gamle Billeder i Kallundborg Museum. — Fig. 5 og 17 efter gamle Tegninger i Nationalmuseets Arkiv. — Fig. 6, Kr. Hude fot. — Fig. 14, 29 og 30, samt Vignet S. 24, M. Mackeprang fot. — Fig. 8, 13 og 22, M. Clemmensen fot. — Vignet S. 5 efter en Tegning af J. Kornerup, 1851 (Privateje). — Fig. 31, Tegning fra Fr. V’s Danske Atlas (Store kgl. Bibliotek). — Alle de øvrige Fotografier af Kallundborg Kirke skyldes Fotos graf Ad. Jeppesen i Kallundborg. ILLUSTRATIONS Fig. 2 and 16 arc from old pictures in Kallundborg Muscum. — Fig. 5 and 17 from old drawings in the Archive of the National Museum. — Fig. 6, photograph by Kr. Hude. — Eig. 14, 29 and 30 as well as the vignet, p. 24 from photographs by M. Mackeprang. — Fig. 8, 13, 22 from photographs by M. Clemmensen. — The vignet on p. 5 is from a drawing by J. Korne» rup, 1851 (Private possession). — Fig. 31 a drawing from Frederik V’s Danish Atlas (Royal Library). — All the other photographs of Kallundborg Church were taken by the photographer Ad. Jeppesen of Kallundborg.