Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)

I TEKNISK Bibbi’1 ■ have de fleste saadanne mangfoldige Uheld og Calamiteter at opvise. Ikke fordi Broforetagender ere frie derfor. Tværtimod! Der er saamænd nok af Brouiykker at henvise til, der skyl- des Konstruktionsfejl, Orkaner eller Forsømmelighed (den store Ulykke ved St. Lawrence-Broen er et nyere éclatant Exempel). Men Bygningen af undersøiske Tunneler fordrer dog — om jeg saa maae sige — større Dristighed hos de projekterende og udførende Ingeniører og Arbejdere. Man bevæger sig her paa et Felt, der er mindre betraadt. Den Ingeniør, paa hvem Ansvaret i første Linie kommer til at hvile, maae prise sig lykkelig ved at see Tunnelen brugs- færdig uden nævneværdige Uheld eller Tab af Menneskeliv. Hvorfor da strax give sig i Lag med begge Tunneler? De første undersøiske Tunneler under Themsen og under Hudsonfloden har man under Tab af store Kapitaler maattet lade ligge for atter med fornyet Mod og Risiko efter flere Aars Forløb at tage fat paa dem igjen. Ikke fordi jeg er af den deciderede Mening, at en under- søisk Tunnel ved Masnedø ikke nok vil lykkes. Tværtimod! Jeg nærer endog den Anskuelse, at en Konstruktion af noget lignende Art som Detroit-Tunnelen vil blive en Succes. Men Risikoen er der, og man gjør derfor bedst i at nøjes med den Risiko, som Bygningen af een Tunnel fører med sig, og ikke — som Statsbanerne vilde bilde Rigsdagen ind (see Lovforslag af 17. December 1908, Side 3, Linie 12 fra oven) — fremholde det som en formentlig Nødvendighed strax at skride til Anlæget af 2 Tunneler. Lykkes det at bygge een virkelig god Tunnel, saa vil Tiden vel nok komme over den Vanskelighed at bestemme, om det er nødvendigt og gjørligt at bygge en Tunnel Nr. II, og den vil nok sørge for, at Midlerne skaffes tilveje. Sluttelig turde det ikke være omsonst at tage den Mu- lighed med i Betragtning, at man ad Aare finder Tunnelens og Liniens Beliggenhed uheldig. Da vil man sikkert for- tryde, at der ligger 2 istedet for 1 Tunnel paa et uheldigt Sted. 2) Fugtighed i Tunnelen. Det er vel sandt, at man ofte, meest i Bjærgtunneler, finder stor Fugtighed. Det ligger i, at Bjærget fører større eller mindre Vandaarer, og at den deraf betingede Udforing ikke er tæt. Ere undersøiske Tunneler ikke vandtætte, vil de naturligvis ogsaa være fugtige. Er Tunnelen derimod