Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)

I 00 tæt, saa er Forholdet heelt anderledes. Da kommer kun den Fugtighed i Betragtning, som indeholdes i Luften, og da er Tunnelen gunstigere stillet end den aabne Banelinie. Sagen er den, at Temperatursvingninger i en undersøisk Tunnel ere smaae. Om Vinteren er der luunt derinde, og de varme Vægge opvarme istedetfor at afkjøle den ind- strømmende Luft, saa at den, istedetfor at udskille Vand- draaber, tværtimod bliver istand til at absorbere dem og an- den lignende Fugtighed. Man kan derfor om Vinteren blive Vidne til det interessante Fenomen, at, medens det udenfor er taaget og diset, saa er Luften klar derinde. Hertil kommer, at det om Vinteren blæser mere end om Sommeren, og at den deraf foranledigede naturlige Træk snarere medvirker til at tørre fugtige Vægge. Om Sommeren er Forholdet omvendt. Da er Tunnelen sval og kjølig, og da den varme Luft udefra er svanger med Fugtighed, vil den, efter at være kommen ind i Tunnelen, udskille saadan. Men det Antal af Maaneder, hvor Tunnelen er koldere end udenfor, er mindre end det Antal Maaneder af Aaret, hvor Tunnelen er varmere end udenfor. Riim, Sne og Is vil der aldrig, naar man undtager Mundingerne af Tunnelen, kunne danne sig, thi Temperaturen synker aldrig under Nul derinde. Og Herregud! Nogle faae Vanddraaber paa Skinnerne, skulde de virkelig være saa skadelige som Plaskregn, Vinterfrost, kolde Foraars- og Efteraarsnætter, Dug om Sommeren et- cetera paa den aabne Bane? Hele denne Indvending om Skinnefugtighed og deraf betingede mindre Stigning og dyrere Tunnel holder ikke Stik. Det haandhæves imidlertid fra visse Sider, at Tunnelen kan blive utæt, at Cementen kan slaae Revner, og at den inde i Cementen eller Betonen liggende Jerncylinder da vil blive udsat for saa store Paavirkninger, at enten Nitterne blive utætte, eller at Jernpladerne revne. Hertil er at svare, at saa er det dog mærkeligt, at Detroit-Tunnelen stadigt holder tæt. Man maae vel huske paa, at Tunnelrørene under Ned- sænkningen i Renden ikke veje stort mere end Opdriften, som er fordelt over hele Rørets Længde, og at der derfor ikke kan blive Tale om store skadelige Paavirkninger. Og naar Tunnelrenden fyldes til igjen, lægger og skyder Fyld- materialet sig ind under og rundt omkring Tunnelen, saa at den kommer til at hvile paa Havbunden i hele sin Længde og Bredde med jævnt Tryk.