Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)
Forfatter: E. Jensen
År: 1600
Forlag: Det grafiske Institut. Nielsen-Kolding
Sted: Kbh.
Sider: 19
UDK: TB 624.19 L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
o
I Vandet er Temperatursvingningerne desuden saa smaae,
og Tunnelen ikke udsat for Frost eller Solstraaler, saa at
der ikke kan blive Tale om Revneslag af Betydning.
Og endelig bliver Betonen armeret saa stærkt, at Røret
kan taale Paavirkninger.
Indvendingerne om, at Tunnelrøret vil slaae saadanne
Revner, at det bliver utæt, holder heller ikke Stik.
3) Stigningsforholdene
stiller sig altsaa af Hensyn til Fugtighed ikke ugunstigere
end udenfor Tunnelen.
For ikke at gjøre Tunnelen altfor lang og dyr, er det
meget ønskelig, at Stigningen ikke holdes indenfor saa
snævre Grændser, som Statsbanerne ere tilbøjelige til at
fordre her.
At man i Detroit-Tunnelen har kunnet gaae op til 1 :50
ligger ganske vist i, at Driften er elektrisk. Men det var
dog vel ikke heelt umuligt, at elektrisk Drift gjennem Mas-
nedø-Tunnelen i det lange Løb er billigst. Bedst er den
i ethvert Tilfælde, hvorom jeg senere vil udtale mig.
Man hører fra Statsbanerne ingen aldeles afgjørende
Udtalelse om, hvorvidt det er muligt med det forhaanden-
værende Lokomotivmateriel at kjøre igjennem en Tunnel
med større Stigning end 1 : 125 eller eventuelt 1 : 100.
Hvor stor Indflydelse Stigningsforholdet har, kan man
danne sig et Begreb om ved at sammenligne Prisen paa
en Tunnel med 1 :75 Stigning og Prisen, naar Stigningen
er 1:125.
Den sidste Stigning gjør Tunnelen mindst 1000 m læn-
gere. og da Prisen pr. løbende Meter er fra 3000 til 4000
Kroner, saa følger deraf, at den sidste Stigning gjør Tun-
nelen fra 3 til 4 Millioner dyrere. Saafremt det altsaa er
praktisk gjennemførligt, at give Tunnelen en saa stor Stig-
ning som 1 : 75, saa vilde det være ganske uforsvarligt at
holde fast ved den ringere Stigning. Og skulde det ikke
lade sig gjøre at komme nogenlunde hurtigt igjennem Tun-
nelen med de forhaandenværende Lokomotiver, hvorfor saa
ikke anskaffe nye. Til Godstog og de langsomme Person-
tog maa det vel antages, at Lokomotiverne ere stærke nok;
thi hvad spiller det vel for en Rolle, at et i Forvejen lang-
somt kjørende Tog bruger nogle Minutter meer til sin Rejse.
Til Exprestogene derimod mellem Kjøbenhavn og Gjedser,
der kun kjøre 2 Gange i Døgnet i hver Retning, og af