Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)

13 — dig Lysmaal.) Den har et Tværsnit af ca. 22 m 2 og hele Tunnelens Rumindhold er ca. 20,000 m8. Trods denne store Trafik kan det dog undertiden hænde, at Luften der- inde 17 Minutter efter, at Toget passerede, er reen. Imid- lertid kan den naturlige Ventilation dog ikke hamle op med de hyppige Tog. Thi selv om man om Vinteren kan regne med, at 20 Minutter i Gjennemsnit er tilstrækkelig Tid for Tunnelen til at ventilere sig selv, saa kan det dog om Sommeren undertiden vare henved 1 Time. Hertil kommer, at Temperaturen inde i Tunnelen paa Grund af de mange Togs og Lokomotivers Varmeudstraaling kan stige 16 til 17 Grader over det sædvanlige, saa at det bliver næsten uudholdelig at kjøre igjennem, og man har derfor anbragt et Ventilationsanlæg, hvis Drift koster Alt i Alt 12,000 Kr. om Aaret. Det er maaske værd i denne Forbindelse at gjøre op- mærksom paa en almindelig udbredt, men fejlagtig An- skuelse, nemlig at et Tog er sin egen Ventilator, idet det formodes, at Toget skubber den daarlige Luft frem foran sig og suger den rene Luft ind bagved sig. Erfaringen viser, at dette ikke er Tilfældet. For det første fylder Toget langtfra Tunneltværsnittet ud i en saa- dan Grad, at der kan være Tale om, hvad man paa Engelsk kalder „plunger action“. For det andet bevirker det lille eller partielle Vacuum, som opstaaer bag ved Toget, og den Lufttrykforøgelse, som opstaaer foran Toget, at al Gas og Røg og daarlig Luft istedetfor at fare frem, farer eller strømmer tilbage, ialfald relativt til Toget. Statsbanerne synes ogsaa at nære denne forkeerte An- skuelse, thi der siges i Lovforslaget af 9. Marts 1910, Bi- lag D, Side 22, Linie 13 fra neden: „idet Luften bliver for- nyet, hver Gang et Tog kjører gjennem Tunnelen“. Hvordan kan nu nogen Tekniker eller Ikke-Tekniker paastaa, at vi med vore beskedne 25 Tog i Døgnet skulde blive saa meget gênert af Røgplagen, at en Tunnel paa Forhaand er „out of the question“, saafremt den ikke ud = styres med et Ventilationsanlæg, som Folketingsudvalget af 1917 er saa bange for skal foraarsage „store daglige Ud- gifter til Fjernelse af Røg fra Tunnelrøret“ (see Betænk- ningen af 17. September 1917, Side 3, 1ste Spalte, Linie 7 fra neden). At Ventilationsspørgsmaalet fordrer megen Overvejelse er sikkert. Thi det er jo ikke heelt umuligt, at en under-