Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)

— 14 — søisk Tunnel, der falder fra begge Ender mod Midten, er ugunstigere stillet end en Bjærgtunnel, der stiger fra begge Ender mod Midten. Kulrøg og en Del af de andre Skor- stensgasser ere tungere end Luften og ville, saafremt Vind og Træk ikke forhindre dem deri, søge fra de høje Steder ned til de lave. Omvendt vil den varme Luft søge fra de lave Steder til de høje. Forholdene blive imidlertid mere complicerede og de forskjellige Factorers Indflydelse ander- ledes, naar det blæser og Temperatursvingningerne gjøre sig gjældende. I det Hele frembyder Tunnel-Ventilation et, selv for Fagmænd, uberegneligt Problem, og selv de dygtigste Inge- niører famle sig frem. Men en Ting er sikkert, at vi med vore fattige 25 Tog roligt kan lade Ventilationsspørgsmaalet hvile, indtil Tun- nelen er bygget. Nogen nævneværdig Plage bliver Røgen ikke. Senere kan man altid gjøre nogle billige Forsøg paa at forbedre Luften (hvis det overhovedet i ringeste Maade skulde blive ønskeligt) ved Anbringelse af Vindsejl ved Tunnelenderne, eventuelt ved Opførelse af en Skorsteen i Forbindelse med Døre ved Portalerne, der ved Hjælp af automatiske Signaler og Sikkringer ere saaledes indrettede, at Toget ikke kjører ind i Tunnelen, før Døren er aaben. løvrigt maae man ikke tro, at man med elektrisk Drift opnaaer fuldstændig reen Luft. I enkelte saadanne Tunneler klages der over muggen Luft. I Arlberg Tunnelen, der sikkert befares at flere Tog end ved Masnedø, var man meget inkommoderet af Dampdriften. Man forsøgte at fyre med Cokes, men det hjalp ikke til- strækkeligt, om end noget. Man forsøgte at tørre Cokesen før Brugen. Heller ikke det hjalp, og et dernæst forsøgt Ventilationsanlæg viste sig langtfra fyldestgjørende. Ende- lig forsøgte man i 1894 af fyre med Petroleum. Det hjalp, og siden er man bleven ved dermed (ialfald op til Krigen). Saavidt jeg veed, har man i Rusland og Rumænien Lo- comotiver, hvis Fyrboxer ere indrettede til at brænde baade Kul og Petroleum. Om Krigen ikke havde lært os, at man kan komme i meget stor Petroleums-Forlegenhed, saa vilde det maaske være en Overvejelse værd at gjøre Brug af saa- danne Locomotiver, endskjønt jeg anseer det for unødven- digt at give dette Spørgsmaal en omhyggeligere Prøvelse. I St Clair-Tunnelen, sotn er undersøisk, enkeltsporet, 1830 m lang, 6,10 m indvendig Diameter, Stigning ved