Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)
Forfatter: E. Jensen
År: 1600
Forlag: Det grafiske Institut. Nielsen-Kolding
Sted: Kbh.
Sider: 19
UDK: TB 624.19 L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 18 -
Bro, er det slet ikke umuligt, at det dog stiller sig ret
gunstigt sammenlignet med en Højbro. Ere Færgerne forsy-
nede med moderne Diesel-Elektrisk Maskinerie, saa er Driften
tillige billigere. Medens man paa Dampfærgerne stadigt maa
holde Dampen oppe, fortærer Diesel-elektrisk Drift ingen-
somhelst Brændsel, naar Skibet ligger stille.
Hertil kommer, at Propellerne kunne gives et passende,
langsomt oekonomisk Omdrejningstal, medens Maskineriet
arbejder med et højt Omdrejningstal, der gjør dets Dimen-
sioner og Vægt mindre og Prisen mindre. Disse Fakta bør
vejes og vurderes i Tal.
En fortsat forbedret reen, ublandet Færgefart er heller
ikke utænkelig. Man kunde t. Ex. føre en extra Jernbane-
linie hen til et andet Sted, hvor Isgangen ikke er saa slem,
hvor Færgen da ogsaa skulde sejle hen, naar Isgangen
tegner til at komme. At man nogle faae Dage, og det kun
i strenge Vintre, maae føre Rejsende og Gods en lille Om-
vej, vil sikkert ikke — forudsat at Forsinkelsen ikke andrager
Dage og Timer — staae til Hinder.
Hvis t. Ex. Isgangen langt ude i Smaalandshavet som
Regel er betydelig mindre end i Storstrømmen, saa at man
altid kan komme igennem Isen med en Færge, der har
Isbryder-Form, saa kunde man tænke sig en kort Stiklinie
ud til Spidsen af Knudshoved, en Færgefart over til Band-
holm eller et endnu nærmere Punkt paa Lolland samt en
Stiklinie derfra til Hovedaaren.
Jeg fremsætter kun ovenstaaende som et Spørgsmaal,
ikke som et Forslag.
Sluttelig er det heller ikke udelukket, at det paa en
eller anden nogenlunde billig Maade bliver muligt at udvide
Forbindelsen til ogsaa at omfatte Fodgængere, Kjøretøjer
og navnlig Automobiler, og det er absolut forkeert af Stats-
banerne i deres Indlæg til Folkethingets Udvalg (See Be-
tænkning af 27. September 1917, Bilag 1, Side 1) saa at
sige heelt at forkaste den.
Der vil komme en Tid, da man fortryder ikke at have
været forudseende nok til ialfald at indrette sig paa Auto-
mobilkjørsel, thi disse have aabenbart en kolossal Fremtid
for sig som Kommunikationsmiddel.
Afsluttende Bemærkninger.
Vi kan herhjemme lære meget af Norge. Dér er Premie-
Konkurencer til Havne- og Jernbaneanlæg nu paa Dags-