ForsideBøgerJernbaneforbindelsen Sjæl…ter Ved Masnedø (Tunnel)

Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)

Forfatter: E. Jensen

År: 1600

Forlag: Det grafiske Institut. Nielsen-Kolding

Sted: Kbh.

Sider: 19

UDK: TB 624.19 L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
— 4 — Det viste sig endvidere, da Tunnelen var bleven færdig, at Overslaget fuldstændig dækkede over Omkostningerne. I over 30 Aar havde saaledes dette Spørgsmaal staaet paa Dagsordenen, inden man kom til et Resultat, idet der bestandigt rejstes uovervindelig Opposition mod en Bro. Man havde allerede i i872 begyndt at grave smaa Stik- Tunneler fra begge Bredder, og der manglede kun nogle faa hundrede Fod; men det viste sig, at Tunnelboring vilde blive for dyr, og at der udviklede sig svovlagtige Gasarter til Skade for Arbejderne. Stiktunnelen fyldte sig efterhaan- den igjen med Vand og blev liggende saadan. Man bør derfor heller ikke undre sig over, at det tog lang Tid at træffe det rigtige Valg. Først da Elektriciteten traadte til som Drivkraft for To- gene, toges der Bestemmelse, og det viste sig, at Udfaldet var usædvanlig godt. Detroit-Tunnelen er en ganske fortrinlig Tunnel. Den er fuldstændig tæt og der siver ikke en Draabe Vand ned i den. Den vældige Skibsfart paa Detroitfloden, som i 1908 an- drog 27,883 Skibe med Ladning til en Værdi af ca. 2300 Millioner Kroner, bliver ikke i mindste Maade genert, og man er fuldstændig uafhængig af Isgangen. I en væsentlig Henseende er der Forskjel mellem For- holdene ved Detroit og ved Masnedø. Detroit er en Flod, medens Storstrømmen er et Sund.. Strømmen i Floden gaaer altid i samme Retning og Sejl- skibe trafikere som Regel ikke Farvandet. Der bliver altsaa ikke Tale om at krydse op imod Vinden eller at sejle med Sejl op imod Strømmen. Paa en Flod, saaledes som vi kjender det fra Tydskland, Rusland og andre Lande i Eu- ropa, drives Fartøjerne af Strømmen ned ad Floden endog hurtigere end Strømmen, hvorfor de ere istand til at styres uden nogetsomhelst andet Fremdrivningsmiddel. Og op ad Floden bliver de enten slæbte af Dampere, eiler de have deres egne Fremdrivningsapparater. Vanskeligheden ved at komme igjennem en Broaabning er derfor langtfra saa stor her, og Dampskibe ere jo meget mere manøvredygtige end Sejlskibe. Men Storstrømmen trafikeres hovedsagelig af Sejlskibe, og derfor stiller en Bro ved Masnedø sig endnu ugunstigere end ved Detroit, hvor man dog ikke vilde have den. Hvis rpan ved Masnedø ikke havde andet Valg end en