Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)
Forfatter: E. Jensen
År: 1600
Forlag: Det grafiske Institut. Nielsen-Kolding
Sted: Kbh.
Sider: 19
UDK: TB 624.19 L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 4 —
Det viste sig endvidere, da Tunnelen var bleven færdig, at
Overslaget fuldstændig dækkede over Omkostningerne.
I over 30 Aar havde saaledes dette Spørgsmaal staaet
paa Dagsordenen, inden man kom til et Resultat, idet der
bestandigt rejstes uovervindelig Opposition mod en Bro.
Man havde allerede i i872 begyndt at grave smaa Stik-
Tunneler fra begge Bredder, og der manglede kun nogle
faa hundrede Fod; men det viste sig, at Tunnelboring vilde
blive for dyr, og at der udviklede sig svovlagtige Gasarter
til Skade for Arbejderne. Stiktunnelen fyldte sig efterhaan-
den igjen med Vand og blev liggende saadan.
Man bør derfor heller ikke undre sig over, at det tog
lang Tid at træffe det rigtige Valg.
Først da Elektriciteten traadte til som Drivkraft for To-
gene, toges der Bestemmelse, og det viste sig, at Udfaldet
var usædvanlig godt.
Detroit-Tunnelen er en ganske fortrinlig Tunnel. Den
er fuldstændig tæt og der siver ikke en Draabe Vand ned
i den.
Den vældige Skibsfart paa Detroitfloden, som i 1908 an-
drog 27,883 Skibe med Ladning til en Værdi af ca. 2300
Millioner Kroner, bliver ikke i mindste Maade genert, og
man er fuldstændig uafhængig af Isgangen.
I en væsentlig Henseende er der Forskjel mellem For-
holdene ved Detroit og ved Masnedø.
Detroit er en Flod, medens Storstrømmen er et Sund..
Strømmen i Floden gaaer altid i samme Retning og Sejl-
skibe trafikere som Regel ikke Farvandet. Der bliver altsaa
ikke Tale om at krydse op imod Vinden eller at sejle med
Sejl op imod Strømmen. Paa en Flod, saaledes som vi
kjender det fra Tydskland, Rusland og andre Lande i Eu-
ropa, drives Fartøjerne af Strømmen ned ad Floden endog
hurtigere end Strømmen, hvorfor de ere istand til at styres
uden nogetsomhelst andet Fremdrivningsmiddel. Og op ad
Floden bliver de enten slæbte af Dampere, eiler de have
deres egne Fremdrivningsapparater. Vanskeligheden ved at
komme igjennem en Broaabning er derfor langtfra saa stor
her, og Dampskibe ere jo meget mere manøvredygtige end
Sejlskibe.
Men Storstrømmen trafikeres hovedsagelig af Sejlskibe,
og derfor stiller en Bro ved Masnedø sig endnu ugunstigere
end ved Detroit, hvor man dog ikke vilde have den.
Hvis rpan ved Masnedø ikke havde andet Valg end en