Jernbaneforbindelsen Sjælland-Lolland-Falster Ved Masnedø (Tunnel)
Forfatter: E. Jensen
År: 1600
Forlag: Det grafiske Institut. Nielsen-Kolding
Sted: Kbh.
Sider: 19
UDK: TB 624.19 L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 5 —
Bro, saa maatte man i ethvert Tilfælde være klar over, hvor
stor Afstand der mindst maae være mellem Pillerne.
Ved Masnedø vexler Strømmen endvidere ofte, endog ret
pludselig, og Storstrømmen er ganske anderledes udsat for
haardt Vejr og Søgang med vestlige Vinde end Detroit-
floden.
Et bestemt Svar fra Søfolkene paa, med hvilken mindste
Afstand mellem Pillerne de kan nøjes for at sejle uhindret,
respective krydse sig frem uden Bugsérhjælp, foreligger
ikke. Det er Sejlskibene og deres Rhederier, som ere værst
farne. Det er dem og de smaa Skippere, som gjøre den
heftigste Opposition, og fra dem bør et bestemt Svar
først haves.
At Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart i sin Tid
gik ind paa et Kompromis siger ikke meget. Det laae
ganske simpelt i, at den troede det umuligt at løse Spørgs-
maalet med en Tunnel eller paa anden Maade end med
den af Statsbanerne foreslaaede lave Bro.
Statsbanerne havde under den geniale Ledelse af Hr,
Generaldirektør Ambt og hans Factotum Hr. Kommitteret
Ernst velvilligst i Forvejen sørget for at male Fanden paa
Væggen ved at fable om 50 Millioner Kroner til et Tunnel-
anlæg og 251/2 Millioner til en Højbro. Nu, da man er
kommen under Vejr med, at en Tunnel dog nok ikke ligger
udenfor Mulighedens Grændser, begynder Skipperne imidler-
tid , igjen at røre paa sig. Og denne Opposition er saa-
mænd vel begrundet, thi det er simpelthen en Skandale at
obstruere denne fra Arilds Tid benyttede stærkt trafikerede
Alfar-Søvej.
Indvendingerne mod en Tunnel.
Disse ere:
1) At der enten strax eller i en nær Fremtid bør bygges
2 enkeltsporede Tunneler, og at Anlæget derfor bliver
for dyrt;
2) at det paa Grund af Fugtighed inde i Tunnelen bliver
sværere at trække Togene end paa aaben Bane ;
3) at Stigningen derfor ingenlunde bør overskride 1 : 100
eller endog 1 : 125, hvad der igjen gjør Tunnelen dyr;
4) at Røgplagen ikke alene er gênerende for de Rejsende
og Personalet, men ogsaa angriber Tunnelens Vægge
og derfor betinger dyre Ventilationsanlæg og diverse
Vedligeholdelses-Omkostninger ;