Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893
Forfatter: C. Nyrop
År: 1893
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000048
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J
I9O DEN NYE HAANDVÆRKERSKOLE. INDUSTRIFORENINGEN.
I
I
I
£
mester J. Cortsen, Murmester J. H. Kornbech og Professor
J. H. Nebelong) bleve vel gjenvalgte med fra 26 til 16 Stem-
mer, men Arkitekt V. Klein, Kunstdrejer J. A. Schwartz og
Tømmermester W. I. Unmack fik i Konkurrence med de tre
Sidstnævnte hver 11 Stemmer; Øst, der var Selskabets Kas-
serer fik alle Stemmer. Der viste sig paa denne Generalfor-
samling to Partier, og Sagen har sin Historie.
I Marts 1867 holdt Arkitekt V. Klein tre livlige Foredrag
i Industriforeningen »om Haandværkernes Uddannelse«. Han
betonede heri Haandværkets Forhold til Kunsten, ønskede »en
Flok kunstnerisk dannede Haandværkere, der kunde gaa i
Spidsen for deres Fags Udvikling«, og vilde endelig bl. A., at
Eleverne ikke for længe skulde holdes hen med Øvelser i
Elementærtegning. Deres Lyst og Mod skulde anspores ved
hurtigt at komme i Kast med storre Opgaver i Fagtegning,
selv om deres Kræfter ikke strax slog til. Om det tekniske
Institut sagde han, at det var altfor begrænset. Dets Under-
visning var væsentlig elementær, »en opvakt Dreng eller ung
Mand kunde i Løbet af nogle faa Aar gjennemgaa det Hele«,
og saa var Undervisningen i det for dyr. Klein hævdede, at
Haandværkernes Uddannelse væsentlig burde være gratis eller
i ethvert Tilfælde ligesaa overkommelig for dem som de Stu-
derendes, de Militæres og Landbostandens. Den burde som
enhver hojere Uddannelse af en hel Stand væsentlig være en
Statssag, Maalet maatte være en af Staten understøttet forenet
Kunst- og Haandværkerhojskole med Stipendier og Fripladser,
med et nyt og godt Lokale samt med en Række faste Lærere,
for hvem Undervisningen ved den var en Livsopgave, og som
derfor skulde have Del i dens Bestyrelse.