Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Grundlaget for beregningen.
101
trykkraften er ialt = = 42 t., så at på hvert L-jern kommer V1 = 21 t.
Fig. c angiver de horisontale kræfter, der virker på bolten, fig. e er den
til disse hørende kraftpolygon (for kræfterne på den ene side af midten)
og fig. f den tilsvarende momentpolygon. Fig. b angiver de vertikale
kræfter på bolten, fig. h er kraftpolygonen og fig. li den tilhørende mo-
mentpolygon. Denne er overflyttet til fig. f og der indtegnet med punk-
terede linier. Det resulterende moment er nu konstrueret som hypotenuse
i et retvinklet triangel med de to andre momenter som kateter. På denne
måde fremkommer den skrafferede endelige momentflade.
Denne beregning af boltene er vel ikke ganske exakt, men for prak-
tiske øiemed fuldkommen tilstrækkelig. Den nøiagtige bestemmelse af
spændingerne i en sådan bolt er en meget vanskelig opgave. Forudsætter
man, at arbeidet er exakt udført, og at bolten er ganske stiv, så fordeler
stangkraften sig på en længde af bolten lig stangens tykkelse. Derved
blir bøiningsmomentet i alle fald på enkelte steder mindre, end om kraften
tænkes koncentreret i stangens axe. Men nu bøier bolten sig lidt, og
kraften fordeles ikke jævnt på samme, eller med andre ord kraften falder
ikke sammen med stangens axe. Videre blir bolten foruden på bøining
udsat for afskjæring og også for torsion fra friktionen mellem bolt og
stang. Herved blir problemet endnu mere kompliceret. Den anførte
methode at lægge det resulterende moment alene til grund for beregningen
er — når der ikke tages liensyn til torsionen — kun rigtig, når skjær-
kraften er = O. Hvor dette ikke er tilfældet — som f. ex. ved enderne
af bolten — har man for at få et nøiagtigere resultat at tage liensyn
både til momentet og skjærkraften og af disse at bestemme den ideale
hovedspænding. Men da skjærkraftens indflydelse er forholdsvis meget
mindre end momentets, og dette som bekjendt liar et maximum der, livor
skjærkraften er = 0, så giver den anførte beregningsmaade i alle fald
tilnærmelsesvis den største spænding.
De på bolten virkende stænger placeres altid symmetrisk, såfremt
det går an. Da det er en fordel at boltens diameter blir så liden som
muligt, så spiller den måde, livorpå stængerne anordnes, en stor rolle.
Det bedste arrangement er, når resultanten af de på liver side af bolte-
midten i den ene retning virkende kræfter så nær som muligt falder
sammen med resultanten af kræfterne i den anden retning. Thi da blir
bøiningsmomentet mindst.
7. Oplagerkonstruktionerne
Rullerne ved det bevægelige bro-oplager får sådanne dimensioner,
at trykket pr. længdeenhed af rullen ikke overskrider den af følgende
formel bestemte værdi:
p = c yd , livor
p = trykket pr. længdeenhed af rullen,
d = rullens diameter,
c = en faktor, livis værdi er forkjellig i forskjellige specifikationer.