Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Grundlaget for beregningen. 101 trykkraften er ialt = = 42 t., så at på hvert L-jern kommer V1 = 21 t. Fig. c angiver de horisontale kræfter, der virker på bolten, fig. e er den til disse hørende kraftpolygon (for kræfterne på den ene side af midten) og fig. f den tilsvarende momentpolygon. Fig. b angiver de vertikale kræfter på bolten, fig. h er kraftpolygonen og fig. li den tilhørende mo- mentpolygon. Denne er overflyttet til fig. f og der indtegnet med punk- terede linier. Det resulterende moment er nu konstrueret som hypotenuse i et retvinklet triangel med de to andre momenter som kateter. På denne måde fremkommer den skrafferede endelige momentflade. Denne beregning af boltene er vel ikke ganske exakt, men for prak- tiske øiemed fuldkommen tilstrækkelig. Den nøiagtige bestemmelse af spændingerne i en sådan bolt er en meget vanskelig opgave. Forudsætter man, at arbeidet er exakt udført, og at bolten er ganske stiv, så fordeler stangkraften sig på en længde af bolten lig stangens tykkelse. Derved blir bøiningsmomentet i alle fald på enkelte steder mindre, end om kraften tænkes koncentreret i stangens axe. Men nu bøier bolten sig lidt, og kraften fordeles ikke jævnt på samme, eller med andre ord kraften falder ikke sammen med stangens axe. Videre blir bolten foruden på bøining udsat for afskjæring og også for torsion fra friktionen mellem bolt og stang. Herved blir problemet endnu mere kompliceret. Den anførte methode at lægge det resulterende moment alene til grund for beregningen er — når der ikke tages liensyn til torsionen — kun rigtig, når skjær- kraften er = O. Hvor dette ikke er tilfældet — som f. ex. ved enderne af bolten — har man for at få et nøiagtigere resultat at tage liensyn både til momentet og skjærkraften og af disse at bestemme den ideale hovedspænding. Men da skjærkraftens indflydelse er forholdsvis meget mindre end momentets, og dette som bekjendt liar et maximum der, livor skjærkraften er = 0, så giver den anførte beregningsmaade i alle fald tilnærmelsesvis den største spænding. De på bolten virkende stænger placeres altid symmetrisk, såfremt det går an. Da det er en fordel at boltens diameter blir så liden som muligt, så spiller den måde, livorpå stængerne anordnes, en stor rolle. Det bedste arrangement er, når resultanten af de på liver side af bolte- midten i den ene retning virkende kræfter så nær som muligt falder sammen med resultanten af kræfterne i den anden retning. Thi da blir bøiningsmomentet mindst. 7. Oplagerkonstruktionerne Rullerne ved det bevægelige bro-oplager får sådanne dimensioner, at trykket pr. længdeenhed af rullen ikke overskrider den af følgende formel bestemte værdi: p = c yd , livor p = trykket pr. længdeenhed af rullen, d = rullens diameter, c = en faktor, livis værdi er forkjellig i forskjellige specifikationer.