Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Grundlaget for beregningen. 103 ket konstruktion, der af ingeniør G. S. Morison er anvendt ved de af ham i den sidste tid byggede broer. Undergurten og endestræveren træffer på vanlig måde sammen på bolten, der liviler i en af plader og vinkel- jern sammensat oplagerstol. (Smlgn. konstruktionen på bl. X). Stolen befæstes på en øvre plade a, der formedelst mellemstykket b overfører oplagertrykket på den undre plade c. Den øvre og den undre flade af mellemstykket er dannet efter cylindre, der skjærer hinanden under en ret vinkel. Morison gjør cylinderradierne lig mellemstykkets sidelængde. Pladen C kan således dreie sig noget både i broens længde- og tværret- ning, og hovedbærerne kan tvangfrit stille sig ind, så at trykket fordeles jævnt på underlaget, og små unøiagtigheder i arbeidet er uden indfly- delse. Istedetfor ruller er anvendt segmentvalser, gjennem hvilke trykket overføres på murpladen. Denne består af et system af jernbaneskinner, der alle er afhøvlede til samme høide og forøvrigt anordnede pa den før beskrevne måde. For at styre segmentvalserne er der ved enderne af dem befæstet to fladjern, hvoraf det øvre griber over kanten af pladen c, det nedre over de yderste jernbaneskinner, så at en forskyvning i tvær- retningen forhindres. Det øvre fladjern har videre hager ved enderne for at begrænse bevægelsen i broens længderetning og hindre valserne fra at falde om. Alle flader, der bevæger sig mod hinanden, er høvlede. Da hovedbærerne kan droie sig om mellemstykket b både i længde- og tværretningen, så må de indbyrdes fast forbindes ved enderne, forat broen skal få den nødvendige sidestivhed og de horisontale tværkræfter kunne overføres til murværket. Er brobanen anbragt nedentil, så er det enklest at klinke endetværbærerne fast til undergurten eller den skrå endestræver. Klinkningsarbeidet bør udføres, først efterat hovedbærerne er monterede og liar indtaget sin tvangfrie stilling. Tværbæreren passes da ind nøiagtigt, så at den ikke forårsager nogen forstyrrelse i den jævne fordeling af oplagertrykket. Plader, mellemstykke og segmentvalser er af støbestål. Morison gjør segmentvalsernes diameter konstant og = 305 mm. (12") og forandrer deres længde og antal efter behov. Det ved oplagerkonstruktionerne tilladte tryk på murværket over- skrider vanligen ikke 18—21 kg. pr. cm.2, hvorefter murpladens størrelse bestemmes. 8. Overhøide. De af egenvægten og den tilfældige belastning fremkaldte spændin- ger i fakværksstængerne gjør, at disses længder forandres noget. De forkortes eller forlænges, eftersom spændingen er tryk eller stræk. Disse små længdeforandringer har til følge, at fakværket sænker sig noget. Selv om knudepunkterne derfor ved monteringen lægges i en ret linie fra oplager til oplager, så ligger de på en nedadbøiet kurve, når monte- ringskilerne tages væk. --=:==