Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jernbroer.
25
G. Jernbroer.
I Amerika såvel som andetsteds er jernet (stålet) det vigtigste bro-
material. Det har stor styrke og fastlied, er let at bearbeide, forbindelser
af hvilkensomhelst art kan udføres uden vanskelighed, og dets varighed
er stor. Disse fortrinlige egenskaber gjør, at man med jernet som bro-
material kan give sig i kast med opgaver, hvis løsning ikke vilde være
mulig med de andre bromaterialier, træ og sten. Det er i jernbroernes
anordning, at den største forskjel viser sig mellem amerikansk og europæisk
konstruktions- og bygningsmåde.
I. Materialet.
Omtrent indtil 1880 var sveismetallen det almindelige bromaterial i
Amerika. Men ved denne tid begyndte smeltmetallen (flussmetallen) at
finde større anvendelse, især for hovedkonstruktionsdelene ved store spænd-
vidder. Tværbærere, langbærere, vindstrævere og lignende dele gjordes
dog som før af sveisjern. Det material, som da brugtes, var temmelig
hårdt. Der forlangtes således:
For stænger udsatte for stræk en brudfasthed af 4,9—5,6 t. pr. cm.2 og
en forlængelse ved brud af 12 — 18 %.
For stænger udsatte for tryk en brudfasthed af 5,6-6,3 t. pr. cm.2 og
en forlængelse wed brud af 12—15 0/0.
At man for trykstænger forlangte et hårdere material end for stræk-
stænger var begrundet i faren for udknækning.
I det sidste tiår liar smeltmetallen vundet mere og mere terrain, og
den anvendes nu for tiden såvel ved større som mindre konstruktioner
både til hovedbærere og tværbærere, langbærere, afstivninger o. s. v. Der
skal dog være ét jernbaneselskab, som endnu indtager en afventende hold-
ning med hensyn til smeltmetallen og derfor udfører sine konstruktioner
af sveisjern. Ellers er dot vanligt nu at anvende sveisjern blot til sådanne
dele, ved hvilke sveisning er ønskelig. På samme gang, som brugen af
smeltmetallen har tiltaget, er man gået over til et blødere material med
mindre brudfasthed og større seighed.
I Amerika kaldes vanligen alt smedejern, der fremstilles i smeltet
tilstand, stål (steel), enten dot lader sig hærde eller ej. Så var også til-
fældet med de for den følgende fremstilling benyttede material-specifika-
Gunstensen Om brobygningen i Nordamerikas forenede stater. 4