Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

38 Jernbroer. til overføring af oplagerreaktionen er der på hver side af den 12,7 mm. tykke vertikalplade fastklinket 17,5 mm. stærke påforingsplader, så at tyk- kelsen af væggen og charnierskiven ialt blir = 47,7 mm. Så som dimen- sionerne her er valgte, er alle hovedbærere ganske lige hverandre. De ophængte bærere befinde sig kun i omvendt stilling i forhold til de fåst- naglede. Ved den nu 'beskrevne anordning opnåes, at bærerne blir understøt- tede i den neutrale axe, så at nogen forskyvning ikke finder sted, når broen belastes. Ved temperaturforandringer derimod glider bjælken på broncemellemlægget. For at forhindre en sideforskyvning er der yderst på hver side anbragt endnu en plade, der ligger udenfor charnier-skiverne men indenfor de fremspringende kanter af bronce-stykket. Materialet er middelshårdt stål (medium steel). Broen byggedes 1892—94, og vægten udgjør 3210 kg. pr. 1. m. Den midlere høide fra fundamentet til overkanten af hovedbærerne er 14,526 m., så at vægten blir ca. 220 kg. pr. m2 opridsflade eller for et spor 110 kg. De norske broer, som disse bukkebroer nærmest må sammenstilles med. er char- nier-viadukterne. Til sammenligning anføres følgende data: Vægt pr. 1. m. bro Vægt pr. m2 opridsflade Lysedalsviadukten .....................1402 kg. 67,2 kg. Solbergviadukten ......................1630 „ 77,5 „ Håbølviadukten ........................1551 ., 77,7 „ Herved må dog bemærkes, at de amerikanske broer er konstruerede for en meget større belastning end de anførte norske. III. Fakværksbroer. Det er især i anordningen af fakværksbroerne af jern, at den ameri- kanske brobygningsmåde skiller sig fra den europæiske. Hvad bærer- formen angår, så er det hovedsagelig de forskjellige anordninger, af pa- rallelbæreren, som der er i brug. Krumme eller polygonale gurter forekom- mer kun enkeltvis ved ældre broer; i den nyere tid har man vel flere gange for store spændvidder anvendt den polygonale gurtform. Men antallet af sådanne broer er forholdsvis lidet, så parallelbæreren dog må ansees som den typiske amerikanske bærerform. 1. Systemer for fakværksbroer. De forskjellige til anvendelse komne systemer er følgende. (I fig. er de for tryk udsatte konstruktionsdele betegnede med tykke linier, de for stræk udsatte med fine linier.) 1. System Bollman, fig. 21.