Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

70 Jernbroer. vende fra hvert landkar, idet det ene felt føiedes til det andet, indtil anstrængelsen i fakværket blev så stor, at man ikke turde gå længere. Ved enden af den færdig monterede del anbragtes en provisorisk træpillar som understøttelse, og man fortsatte nu mon- teringen videre over jernpillarerne på samme måde som før, indtil begge bro- halvdele traf sammen i midten. Under arbeidet måtte naturligvis de to bærere i feltet B midlertidig forbindes så, at de funktionerede som en sammenhængende bærer. Da arbeidet var færdigt, løsnedes den midlertidige forbindelse, og broen gik over til at blive en cantileverbro. En anden meget bekjendt cantile- verbro er den dobbeltsporede jernbane- bro, der går over Niagara floden og forbinder New York Central jernbanen med Michigan Central jernbanen. Den ligger ca. 3 km. nedenfor faldet og 90 m. ovenfor den bekjendte, af Røbling i årene 1851—55 byggede hængebro. Broen er schematisk fremstillet i fig. 73. Den består af to konsolbærere, ABC og GHI, og en mellem dem ophængt almindelig fakværksbærer DEFG. De i fig. med prikkede linier tegnede stæn- ger findes i virkeligheden, men er be- tegnede på den angivne måde for klarere at fremstille principet for konstruktionen. Konsolbærerne hviler på landkarrene og på pillarsøilerne, er. altså understøt- tede i 3 punkter og vilde ved vanlig anordning følgelig være statisk ube- stemte. For at undgå dette er diago- nalerne i felterne over pillarerne ude- ladte. I disse felter er derfor skjær- kraften = 0, alle oplagerreaktioner kan bestemmes af de almindelige statiske ligevægtsbetingelser, og systemet er sta- tisk bestemt. Den midterste bærer liar sine un- derstøttelser i punkterne G og D. G repræsenterer det faste oplager, og forbindelsen med konsolbæreren sker ved en bolt. D er det bevægelige oplager, idet stangen CD kan svinge