Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Jernbroer. 77 af en forbindelse mellem New York og Now Jersey over Nortli Kiver, findes også en cantileverbro mod on spændvidde af 640 m., udarbeidet af Union Bridge Co. Fig. 77 viser det schematiske udseende af broen. Don er beregnet på at føre 6 jernbanespor, og dens underkant er omtrent 46 m. over flodens liøieste vandstand. Brokompaniets omkostningsoverslag går op til 22 O0O 000 dollars. Dette projekt blev dog ikke antaget af autoriteterne, da man frygtede for, at de i floden stående pillarer vilde blive for gene- rende for den livlige trafik. VI. Buebroer. Som før nævnt anvender amerikanerne med forkjærlighed statisk bestemte systemer, og man finder derfor ikke mange buebroer derover. Til de mest bekjendte hører den i fig. 78 sche- matisk: fremstillede buebro, der fører over Missis- sippi ved St. Louis. Buen liar faste oplagere, er dannet som et fakværk og ikke afstivet mod bro- banen. Pilhøiden er = } af spændvidden omtrent. I hver åbning er der 4 parallele, ligedannede buer, hvoraf de to yderste befinder sig i en afstand af 13,72 m. fra midte til midte. Broen liar to etager. I den nedre etage, der ligger i høide med den nedre buegurt, er der an- bragt to jernbanespor. Den øvre etage bærer en almindelig gadekjørebane af træ. Buegurterne består af stålrør, der er sammen- satte af 6 cylindriske segmenter, som tilsammen danner det lukkede, rørformige tværsnit. Stræverne i buen udgjøres af forgitrede fladjern, og de ver- tikale stændere, der bærer brobanen, består af for- gitrede LJ-jern. Forbindelsen i knudepunkterne sker ved hjælp af bolte. Broen byggedes i 1873 og er don første bro i Amerika, ved hvilken der til hovedkonstruktions- delene anvendtes støbestål. Materialet er meget hårdt. De tilladte maximalspændinger er: for tryk 2,0 t. pr. cm.2, for stræk 1,6 t. pr. cm.2. Det valgte rørformige tværsnit af buen har vel et stort træghedsmoment og er derfor godt egnet til at modstå tryk. Men det har den store ulempe, at det indre ikke er tilgjængeligt for inspektion, så man kan ikke vide, hvordan tilstanden egentlig