Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

4 anden, men danne en mechanisk Kraft JFX^ZFodtons (hvis W er udtrykt i Tons og G Z i Fod), hvor IF er Skibets Vægt. Dette Moment (righting momenti kaldes den »statiske Stabilitet« for /\ JFi S JF, og siden Skibet er i Hvile, maa man have P.d = W .G Z Naar Trykket P . d borttages, vil Skibet med Momentet IF. GZ søge tilbage til den opreiste Stilling. Den sta- tiske Stabilitet (statical stability) kan altsaa defineres som det Moment, hvormed Skibet, naar det ved en ydre horizontal virkende Kraft inclineres ud af sin Ligevægt- stilling og holdes paa denne Inclination, vil søge at komme tilbage til Ligevægtstillingen. Det maa bemærkes, at Skibets Tyngdepunct (Gra- vitetcentret), naar alle. Vægtene i Skibet forblive ufor- andrede paa deres Plads, er et fast Punct, hvis Plads kan beregnes eller bestemmes ved et Experiment. De- placementets Tyngdepunct er derimod ikke noget fast Punct; det forandrer Plads, naar Legemet eller Skibet bringes ud af sin Stilling, og dets Plads er for enhver Stilling afhængig af Deplacementets varierende Form, uagtet selve Deplacementets Volumen forbliver uforandret. Dette Tyngdepunct kan for en bestemt Vandlinie nøi- agtigt beregnes efter Skibets Tegninger, og dets Be- stemmelse er en reen geometrisk Proces, aldeles uaf- hængig af Vægtenes Fordeling i Skibet. Af Figur 2 sees, at, naar Skibet krænger over, vil Linien B M, hvorigjennem Opdriften virker, skære Skibets Midteraxe (den Linie, hvorigjennem Opdriften virker, naar Skibet er opreist). Naar Krængningsvinklen er meget lille, kaldes dette Skæringspunct Met acentret. Punctet er ikke fast, men Hytter sig efter Skibets for- skjellige Heldningsvinkler. For Skibe af almindelig Form kan man imidlertid uden stor Feil antage, at Retningen af Opdriftens Tryk igjennem Deplacementets Tyngde- punct for alle Heldningsvinkler indtil 10 ä 15° passerer