Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

5 igjennem det samme Punct, og at altsaa Metacentret for disse Vinkler er et fast Punct. Kaldes Heldnings- vinklen indenfor disse Grændser a, bliver GZ = GM. sin a, og det statiske Stabilitetsmoment for Vinklen a altsaa IV. GM . sin a. Denne Methode at udtrykke Skibets Stabilitet kaldes den metacentriske, og for de fleste Skibe ligger Størrelsen af de under Seil forekommende stadige Krængningsvinkler indenfor Grændserne af denne Me- thode; men Methoden er kun approximativ rigtig. Det er altsaa Størrelsen af Afstanden G M fra Gravitetcentret til Metacentret, kaldet » Metacenter høid en « (meta- centric height), som for Krængninger indenfor en vis Grændse bestemmer et Skibs Stabilitet. En større Metacenterhøide giver et stivere Skib, en mindre giver et rankere. Stivheden kan siges at være proportional tned G M; men dette gjælder, som nysberørt, kun indtil en vis Grændse af Krængningsvinkel. Af to Skibe, A og B, kan A have en større Metacenterhøide og altsaa større Stivhed end B for Krængninger indtil c. 20 °, hvilket kan være en Følge af lavere Gravitetcenter eller bredere Vandlinieareal, medens B, naar begge Skibe krænges over til 40°, kan have betydeligt større Stabi- litet end A, hvilket kan alhænge af Formerne over Vandet, navnlig Dækkets Høide. Skibet kan, under Be- tragtningen af den statiske Stabilitet, og saalænge den metacentriske Methode gjælder, sammenlignes med et Pendel, hvis Ophængningspunct er i Metacentret, og dets Vægt concentreret i en Kugle i Gravitetcentret, idet Pendelets Moment da ogsaa vil være W. GM . sin a. Men denne Sammenligning holder kun, saalænge saavel Skibet som Pendelet ere i Hvile; saasnart derimod Be- vægelse begynder, ophører Sammenligningen at være correct, og Undladelsen af at skjelne mellem disse to Tilfælde har ofte ledet til alvorlige Vildfarelser. I Udtrykket P. d = IV . G Z kan der gives P . d en hvilkensomhelst Værdi og Retning, hvoraf følger, at et