Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

I * 84 nødvendigt at kjende disse Vægtes fælles Gravitetcenter, men deres Fordeling og Beliggenhed i Relation til Om- dreiningsaxen maa ogsaa kjendes. For Skibet har Inertie Momentet om Omdreiningsaxen den samme Betydning, som for Pendelet, og det bestemmes paa lignende Maade. Skibet tænkes deelt i en stor Mængde Elementer; Mas- sen af hvert Element multipliceres med Qvadratet af dets Afstand fra Omdreiningsaxen, som kan antages at passere igjennem Skibets Gravitetcenter. Naar alle disse Produc- ter summeres, kaldes denne Sum InertieMoraentet, der altsaa refererer sig til en bestemt Omdreiningsaxe. Multipliceres Inertie Momentet med bliver Resultatet £2, Qvadratet paa Gyrations Radien. Dersom hele Vægten var concentreret i Afstanden k fra den langskibs Oscillationsaxe (f. Ex. i en tværskibs verticalt staaende Cirkel), saa vilde Momentet af de bevægende Kræfter og Inertie Momentet ved tværskibs Oscillationer være det samme, som det er, med alle indehavende Vægte og Skrogets Vægt paa deres virkelige Pladser. Det Samme vil ogsaa finde Sted, om hele Vægten af Skibets ene langskibs Halvdeel var concentreret i eet Punct, og Vægten af den anden dermed symmetriske Halvdeel var concentreret i et andet Punct, begge disse Puncter be- liggende eet paa hver Side af Axen i Niveau med denne og i tværskibs Afstand k fra den. Størrelsen af Gyra- tionsaxen k er afhængig af Vægtenes Fordeling; jo længere Vægtene komme bort fra Oscillationsaxen, saa- vel i horizontal som i vertical Retning, jo større bliver k og altsaa ogsaa Inertie Momentet, k kan na- turligt i ligestore eller ligedannede Skibe have forskjel- lige Værdier, eftersom de svære Vægte spredes fra Axen eller samles i dennes Nærhed. 4/s å 5/e af Skibets halve Brede er vistnok en ikke sjeldent forekommende Værdi for k. Inertie Momentet er et Led i Formlen for Skibets Oscillationsperiode og har altsaa Indflydelse paa dennes