Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster
Forfatter: Eschricht
År: 1861
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 639
Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".
Foredrag,
holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861
af
Statsraad, Prof. Eschricht
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Betydning. Kan han ikke faae Riisknipperne op uden medens
alle Osters derpaa endnu ere meget smaa, og medens Havet
er blikstille, saa benytter han sig as hvert saadant gunstigt
Oieblik og lader alle de smaa Osters bringe til Parkerne for
at opklækkes. Knnne Knipperne forstørstedelen maaskee flet
ikke faaes op, saa ville de desbedre fremme hans Plan i
Henseende til den tætte Krands af Ostersbanker om Frankrigs
Kyster, til hvilken Plans Opnaaelse det fim gjelder om at
bevare Ynglen paa Stedet. Saalænge et saadant Foretagende
drives i et Land, hvor der findes Parker til Ostersynglens
Udklækkelse, og især saalænge det drives i saa storartede For-
hold, som Pros. Coste er sat istand til ved Regjeringens
overordentlige RUndhaandethed i denne Retning, vil det maa-
skee virkelig, ved paemy og Under hidtil ufjeuMe Forhold at
fremkalde Osterslivet paa Havets Bund, stifte endog umaade-
lig Nytte. Men Prof. Coste's oprindelige Hensigt, nemlig
den, at bringe Fusarosoens Ostersavl i Anvendelse paa aabent
Hav, tor vistnok allerede siges at have viist sig forseilet; tbi
det meest Ejendommelige og Fordeelagtige ved denne Osters'
avl bestaaer netop i, at de tresårige Individer, der Udgjsre
den aarlige Host, ikke behoves hentede op fra Bunden, saa-
ledes som dog ved de Costeske Havbanker maa skee nok saa
vel som ved de engelske og rimeligviis endog med langt ftørre
Besvær.
Betragte vi nu den hele af Prof. Coste her anvendte
Fremgangsmaade med Hensyn til dens Anvendelighed ved de
danske Kyster, saa maae vi for det Forste gjentage den allerede
ovenfor gjorte Indrømmelse, at de Costeske Riisknipper maa»
skee bedre end noget andet Redflab funne tjene til at opfange
Ostersynglen, og dernæst tilfoie, at det vistnok er en rigtig
Beregning af ham, nt naar de have ligget nogle Aar i
Vandet, vil Barken losne sig paa deres Grene, og alle de
derpaa fæstede Osters falde af. Disse Riisknipper maae alt-
saa maafkee fremfor de hidtil anvendte Brokker af SneglehUse
og Mitslingeskaller kaldes velskikkede til at opfange den fra en