Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

Forfatter: Eschricht

År: 1861

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 639

Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".

Foredrag,

holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861

af

Statsraad, Prof. Eschricht

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
19 Betydning. Kan han ikke faae Riisknipperne op uden medens alle Osters derpaa endnu ere meget smaa, og medens Havet er blikstille, saa benytter han sig as hvert saadant gunstigt Oieblik og lader alle de smaa Osters bringe til Parkerne for at opklækkes. Knnne Knipperne forstørstedelen maaskee flet ikke faaes op, saa ville de desbedre fremme hans Plan i Henseende til den tætte Krands af Ostersbanker om Frankrigs Kyster, til hvilken Plans Opnaaelse det fim gjelder om at bevare Ynglen paa Stedet. Saalænge et saadant Foretagende drives i et Land, hvor der findes Parker til Ostersynglens Udklækkelse, og især saalænge det drives i saa storartede For- hold, som Pros. Coste er sat istand til ved Regjeringens overordentlige RUndhaandethed i denne Retning, vil det maa- skee virkelig, ved paemy og Under hidtil ufjeuMe Forhold at fremkalde Osterslivet paa Havets Bund, stifte endog umaade- lig Nytte. Men Prof. Coste's oprindelige Hensigt, nemlig den, at bringe Fusarosoens Ostersavl i Anvendelse paa aabent Hav, tor vistnok allerede siges at have viist sig forseilet; tbi det meest Ejendommelige og Fordeelagtige ved denne Osters' avl bestaaer netop i, at de tresårige Individer, der Udgjsre den aarlige Host, ikke behoves hentede op fra Bunden, saa- ledes som dog ved de Costeske Havbanker maa skee nok saa vel som ved de engelske og rimeligviis endog med langt ftørre Besvær. Betragte vi nu den hele af Prof. Coste her anvendte Fremgangsmaade med Hensyn til dens Anvendelighed ved de danske Kyster, saa maae vi for det Forste gjentage den allerede ovenfor gjorte Indrømmelse, at de Costeske Riisknipper maa» skee bedre end noget andet Redflab funne tjene til at opfange Ostersynglen, og dernæst tilfoie, at det vistnok er en rigtig Beregning af ham, nt naar de have ligget nogle Aar i Vandet, vil Barken losne sig paa deres Grene, og alle de derpaa fæstede Osters falde af. Disse Riisknipper maae alt- saa maafkee fremfor de hidtil anvendte Brokker af SneglehUse og Mitslingeskaller kaldes velskikkede til at opfange den fra en