Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

Forfatter: Eschricht

År: 1861

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 639

Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".

Foredrag,

holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861

af

Statsraad, Prof. Eschricht

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
21 fra de gamle Romere, og gjennem AarhUndreder har vedlige- holdt sig i al Stilhed paa den classiske JordbUNd ved Syd- italiens store, larmsulde Hovedstad, almindelig miskjendt lige til for fim 7 Aar siden, nu ligesaa almindelig anerkjendt for HoidepUnktet af al Ostersavl overhovedet. Filsarosoen er en Osterspark, d. v. s. en Vandbeholdning, der hin ved en Canal staaer i Forbindelse! med Havet og ndelUkkende benyttes til at opklætt'e og forædle Osters. Den staaer i to Henseender tilbage for de franske Ostersparker i Almindelighed: dens 23unb er muddret og den har ingen kjendelig Ebbe og Flod. Man kan altsaa i den ikke lægge Osters Umiddelbart paa BUnden, ei heller daglig nogle Timer gaae frit omkring mellem de henlagte Osters og drive den hele Avl lig et Markarbejde. Men BUndens Ugmistige Be- flaffenhed er der bleven raadet Bod paa ved runde Stensæt- ninger, og naar disse ikke ligge blottede et Par Timer dag- lig, saa hindres man derved unegtelig fra at vade frit om- kring mellem de nedlagte Osters, — men saa hindres man samtidig fra at nedtræde den spæde Angel, der kan have sat sig fast omkring dem. Og da her hverken nogen voldsom Vandstrøm farer hen over Banken frem og tilbage to Gange daglig, eller nogen synderlig Strømning overhovedet sinder Sted i den saa tæt indesiilttede Saltvandsso, lader det sig forklare, at her i Modsætning til de franske Parker i Al- mindelighed Anglen i saa overordentlig Fylde findes ansat paa alt hvad der af nogenlunde Haardt findes omkring i Vandet. Ved denne Opbevarelse af Ynglen bliver dette Parkanlæg derhos en Banke, d. v. s. en Osterscolonie, Aar ub, Aar ind istand til at opvise gamle, unge og spæde Individer. Mærk- værdigt nok træffe vi her den samme Afbenyttelse af de for- fljellige Individer, som ovenfor er angivet at blive fUlgt paa Themsens Banker. De gamle Individer lades tilbage, som stiftende meest Nytte ved at yngle; de spæde skaanes med den storste Omhn; kun netop alle Treaars-Oslers tages fra, som egnende sig bedst til Lækkerspise.