Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster
Forfatter: Eschricht
År: 1861
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 639
Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".
Foredrag,
holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861
af
Statsraad, Prof. Eschricht
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
fra de gamle Romere, og gjennem AarhUndreder har vedlige-
holdt sig i al Stilhed paa den classiske JordbUNd ved Syd-
italiens store, larmsulde Hovedstad, almindelig miskjendt lige
til for fim 7 Aar siden, nu ligesaa almindelig anerkjendt for
HoidepUnktet af al Ostersavl overhovedet.
Filsarosoen er en Osterspark, d. v. s. en Vandbeholdning,
der hin ved en Canal staaer i Forbindelse! med Havet og
ndelUkkende benyttes til at opklætt'e og forædle Osters. Den
staaer i to Henseender tilbage for de franske Ostersparker i
Almindelighed: dens 23unb er muddret og den har ingen
kjendelig Ebbe og Flod. Man kan altsaa i den ikke lægge
Osters Umiddelbart paa BUnden, ei heller daglig nogle Timer
gaae frit omkring mellem de henlagte Osters og drive den
hele Avl lig et Markarbejde. Men BUndens Ugmistige Be-
flaffenhed er der bleven raadet Bod paa ved runde Stensæt-
ninger, og naar disse ikke ligge blottede et Par Timer dag-
lig, saa hindres man derved unegtelig fra at vade frit om-
kring mellem de nedlagte Osters, — men saa hindres man
samtidig fra at nedtræde den spæde Angel, der kan have sat
sig fast omkring dem. Og da her hverken nogen voldsom
Vandstrøm farer hen over Banken frem og tilbage to Gange
daglig, eller nogen synderlig Strømning overhovedet sinder
Sted i den saa tæt indesiilttede Saltvandsso, lader det sig
forklare, at her i Modsætning til de franske Parker i Al-
mindelighed Anglen i saa overordentlig Fylde findes ansat paa
alt hvad der af nogenlunde Haardt findes omkring i Vandet.
Ved denne Opbevarelse af Ynglen bliver dette Parkanlæg
derhos en Banke, d. v. s. en Osterscolonie, Aar ub, Aar ind
istand til at opvise gamle, unge og spæde Individer. Mærk-
værdigt nok træffe vi her den samme Afbenyttelse af de for-
fljellige Individer, som ovenfor er angivet at blive fUlgt paa
Themsens Banker. De gamle Individer lades tilbage, som
stiftende meest Nytte ved at yngle; de spæde skaanes med den
storste Omhn; kun netop alle Treaars-Oslers tages fra, som
egnende sig bedst til Lækkerspise.