Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster
Forfatter: Eschricht
År: 1861
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 639
Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".
Foredrag,
holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861
af
Statsraad, Prof. Eschricht
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Men for at gjore dette Udvalg maa man paa de engelske
Banker hvert Aar faae samtlige Osters skrabede op fra Bunden.
Bed Anlægget i Filsarossen derimod blive alle be gamle
Osters liggende i Ro paa Bunden, kun alle de fra de tre
sidste Aar loftes op med de Riisknipper, hvorpaa de sidde
fastgroede; de treaarige plUkkes fra og Niiskostene sænkes paaily
ned i Vandet. Dette var ogsaa Planen med de Costeske
Havbanker; men hvad der maa være næsten uoverkommeligt
med Riisknipper, der med Iernkjeder ere fæstede til Stene
paa Bunden as det aabne Hav, bliver et ligesaa let som
simpelt Arbeide med Riisknipper, der i aldeles stille, lavt
Bande hænge ned fra et deri opreist Pæleværk.
Alle disse væsentlige Fordele ved Ostersavlen i Fusarosoen
fremfor al anden Ostersavl, ikke blot for den sidstomtalte
konstige Dstersavl i aabent Hav, men ogsaa fremfor det sæd-
vanlige Ostersfifleri paa de naturlige Banker og endelig frem-
sor hele det franske Parkvæsen, springe strax i Vinene.
At ogsaa Prof. Coste ved at lære Fnsarosoens Osters-
avl at kjende, strax fattede disse Fordele, nemlig Fordelene af
at have Bankerne i en Havbngt, der ifslge sin Natur og
Beliggenhed omtrent maatte kunne stilles lige med en Park,
altsaa at have Parkbanker fremfor Havbanker, kan ikke be-
tvivles og foreligger desuden i hvad han selv har Udtalt i det
ovenfor anførte Skrift. At han desUagtet foretrak at lade
sine konstige Ostersbanker anlægge i aabent Hav, have vi
sogt at forklare derved, at han fra forft af meente, de her
anlagte Banker vilde kunne behandles netop efter den i
Fllsarosoen fulgte Fremgangsmaade, saalænge nemlig han
antog, at Rüsknippperne til Ostersynglens Opfemgelfe vilde
funne holdes svævende i Vandet. Tildeels blev han vel
maaskee ogsaa opflammet af sin egen Lyst til at drive Sagen
i det Store, og endelig var det fortrinsviis hans Planer med
Anlæggelsen af en Kreds af Ostersbanker rmibt om de franske
Kyster, hvorved han forskaffede sig Negjeringens kraftige Under-
støttelse; thi den franste Oiegjenng har ikke nær saa megen