Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

Forfatter: Eschricht

År: 1861

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 639

Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".

Foredrag,

holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861

af

Statsraad, Prof. Eschricht

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
22 Men for at gjore dette Udvalg maa man paa de engelske Banker hvert Aar faae samtlige Osters skrabede op fra Bunden. Bed Anlægget i Filsarossen derimod blive alle be gamle Osters liggende i Ro paa Bunden, kun alle de fra de tre sidste Aar loftes op med de Riisknipper, hvorpaa de sidde fastgroede; de treaarige plUkkes fra og Niiskostene sænkes paaily ned i Vandet. Dette var ogsaa Planen med de Costeske Havbanker; men hvad der maa være næsten uoverkommeligt med Riisknipper, der med Iernkjeder ere fæstede til Stene paa Bunden as det aabne Hav, bliver et ligesaa let som simpelt Arbeide med Riisknipper, der i aldeles stille, lavt Bande hænge ned fra et deri opreist Pæleværk. Alle disse væsentlige Fordele ved Ostersavlen i Fusarosoen fremfor al anden Ostersavl, ikke blot for den sidstomtalte konstige Dstersavl i aabent Hav, men ogsaa fremfor det sæd- vanlige Ostersfifleri paa de naturlige Banker og endelig frem- sor hele det franske Parkvæsen, springe strax i Vinene. At ogsaa Prof. Coste ved at lære Fnsarosoens Osters- avl at kjende, strax fattede disse Fordele, nemlig Fordelene af at have Bankerne i en Havbngt, der ifslge sin Natur og Beliggenhed omtrent maatte kunne stilles lige med en Park, altsaa at have Parkbanker fremfor Havbanker, kan ikke be- tvivles og foreligger desuden i hvad han selv har Udtalt i det ovenfor anførte Skrift. At han desUagtet foretrak at lade sine konstige Ostersbanker anlægge i aabent Hav, have vi sogt at forklare derved, at han fra forft af meente, de her anlagte Banker vilde kunne behandles netop efter den i Fllsarosoen fulgte Fremgangsmaade, saalænge nemlig han antog, at Rüsknippperne til Ostersynglens Opfemgelfe vilde funne holdes svævende i Vandet. Tildeels blev han vel maaskee ogsaa opflammet af sin egen Lyst til at drive Sagen i det Store, og endelig var det fortrinsviis hans Planer med Anlæggelsen af en Kreds af Ostersbanker rmibt om de franske Kyster, hvorved han forskaffede sig Negjeringens kraftige Under- støttelse; thi den franste Oiegjenng har ikke nær saa megen