Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

30 et saadant forste Skridt vilde jeg foresiaae at forskrive en Tonde Osters Umiddelbart fra en af de danske Banker, anskaffe en- deel fiirkantede Kurve af forskjellig Størrelse og belægge disse paa Blmden med et Lag Blaaleer eller Leer. De lndkjsbte Osters maatte man sondre med Omhyggelighed, navnlig ved at losne alle smaa, endog dem, der kun have I Tomme i Gjennemsnit, fra de storre, hvortil de sidde fast- groede. Derpaa maatte man fordele dem i de forstjellige Kurve efter Størrelsen, men saaledes, at der i hver Kmv fun blev lagt et enkelt Lag, alle med den hvælvede Skal opefter. Samtlige Kmve sænkedes nu ned paa en Dybde af omtrent 6—8 Fod. Fortid bor man have talt de i hver Kurv ned- lagte Osters og taget Maal af de storste og mindste iblandt dem. Forsøget bor begynde om Foraaret. Henad Efteraaret tages alle Kmvene op til Eftersyn og Sammenligning, hvor- efter da det Hele kan lades i Ro til det folgende Foraar. Er et fligt lille Forsøg faldet heldigt ud, vil man med langt storre Tillid gaae over til et storre. Kurvenes Bund erstattes da ved selve HavbUnden, hvilken det paa mange Steder dog vil blive tilraadeligt, om ikke nød- vendigt, at rense, maaskee endog nt belægge med en Blanding af Leer og Sand, eller Leer alene, saalcdes søm altid skeer i de franske Ostersparker. Kurvenes Dægge vilde det altid være nyttigt at faae giengivne i Form af Steen- eller Niisgjerder, hvormed meget almindelig de franste Ostersbeholdere ere omfattede, forsaavidt de ikke have Jordvolde. Dog indftrænker Nytten af disse Indhegninger sig deels til at frede om Anlægget og deels til at forhindre saavel Bortskylning af de dertil horende Osters som Tilskylningen af fremmede Dele. Har man ved de tidligere Forsog i det Mindre overbeviist sig om, at Vandets Fornyelse paa det valgte Sted er tilstræk- kelig til Osterslivets frodige Udvikling, saa vil man vel neppe paatage sig Indretningen af et Sluseværk, hvorved en fnld- stændigere Fornyelse kande bringes tilveie. Men sklllde de