Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

Forfatter: Eschricht

År: 1861

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 639

Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".

Foredrag,

holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861

af

Statsraad, Prof. Eschricht

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
29 skulde være Gmnd til at betvivle, at de her kunne blive synderlig gode. Man har i de sidste Aar (ved Herr Skuespiller Smith's Undersøgelser) fmldet Ostersbanker Syd for Anholt, men saa magre, at Skrabningen af dem ikke vilde kunne betale sig. Det er ikke kommet til min Kundskab, hvorvidt de fra disse Sinaabanker hentede Osters ere af en god Slags; ei heller kan det endnU bestemmes, hvorvidt selve Bankernes Magerhed beroer paa, at de forst ere dannede for faa Aar siden eller paa GrUndens eller Vandets mindre gunstige Forhold. Nær- mere Oplysninger vilde for Oieblikket have en særlig Inter- esse; med Hensyn til Bankerne ville de dog forst knnne saaes ved en ny Undersøgelse efter nogle Aars Forlob. - Ogsaa findes der rundt om Kysterne af de danske Oer store Ostersdynger i Jorden som Vidner om, at Osters tid- ligere have levet her i Mængde. I afvigte Sommer bar jeg Undersøgt en saadan Osters- dynge ved Issefjorden tæt ved dens Udmunding i Kattegattet, men de opgravede Ostersskaller vare rigtignok meget flade, Tegn paa, at selve Dyrene have været meget magre. En heldig Omstændighed ved Parkbanker er, at de kunne drives i en meget lille Maalestok. Det forste Skridt til et Forsøg dermed vilde bestaae i at Udvælge en trygtliggende Havbugt med stille Vande og saa lave Grunde, at man fra en Pælebro eller en Baad kan oversee alle Gjenstande paa Bllnden, men dog dybe nok til at Vandet ikke ftaaer Fare for at bUndfryse. Vil man gerne frem med megen Forsigtighed, tmde det maaftee være tilraadeligt, forst ved umiddelbare Forsøg paa selve de Udvalgte Steder at prove: 1) hvorvidt Dskers der fumie overvintre i flere Aar, 2) hvorvidt ganske spade Osters der i Lobet af de folgende Sommere voxe og udvikles i sædvanligt Forhold, navnlig saaledes, at de i de tre forste Sommere tiltage henved en Tomme aenelig i Gjennemsnit, 3) hvorvidt de henlagte Osters, de store saavelsom de smaa, enten blive magre eller maaskee tiltage i Fedme. Til at gjore