Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

28 og i Fusarossen, hvis Ostersavl tjener os som Monster, finder den flet ikke Sted. At en stærk Strømning i Vandet skulde være gavnlig for Osterslivet, kllnde man fatte Formodning om ved at see hen til den udmærkede Beskaffenhed af Bankerne i Themsen. Men at Dsters dog funne trives meget vel Uden en saadan Strøm- ning, vise atter strax Erfaringerne fra FUsarosoen og fra de franske Parker. I Mudder og i los Sand funne Osters ikke leve; man paastaaer endog, at enkelte Sandskorn kunne volde en Osters Doden ved at trænge indenfor dens Skaller; men Fusarosoens Blind er muddret — kun at alle Osters holdes Udenfor selve MUddret, hvoraf man vel allerede tor slutte, at en fast Sand- bund ikke i og for sig er skadelig for Dsterslivet. Sporger man efter alt dette, hvad det da egentlig er, hvorved Vandet bliver skikket for Osters at leve i og trives, saa synes Svaret at maatte blive: Vandet maa for det forste være klart og for det andet indeholde en rigelig Mængde Jnfusorier af Dyre- og Planteriget. Af Alt hvad der gjor Vandet Uklart synes Intet farligere end Tilstedeværelsen af dode Dyr. Denne Erfaring er gjort af alle Parkholdere og har fmldet en væsent- lig Bekræftelse i de nu saa yndede Aqvarier. I disse saare indskrænkede Rum funne mangfoldige smaa Havdyr holdes levende i hele Maaneder Uden at Vandet fornyes, kun at der Uafbrildt drages Omsorg for, at de enkelte, der findes dodc, snarest mutig fjernes. Osters omkomme, naar Vandets Barmegrad synker Under FrysepUnktet. Men at de meget godt kunne leve paa $ linben, saalænge Vandet ikke netop bundfryser, har man navnlig havt afgjorende Erfaringer om i Liimfjorden. Ifolge alle disse Erfaringer er der neppe nogen Grund til (orub at betvivle, at jo Osters sknlde funne leve paa mange Steder af det sydlige Kattegats, Belternes og Dstersoens Kyster. Et andet Sporgsmaal er det rigtignok, om der ikke