Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

27 hvor der allerede sindes naturlige Ostersbanker, og det ikke blot fordi disse i og for sig forst inaatte komme i Betragtning, eftersom en Bankes Bestaaen allerede beviser, at Gnmdbetin- gelsen for al Ostersavl er tilstede, men ogsaa fordi enhver af disse Bankers Uddannelse til Parkbanke maa, ligesom Bankerne selv, Udelukkende hore ind ander Domainevæsenet. Dm Anlæg af Parkbanker paa Sjælland, Fyen og andre af Verne var der saa meget mindre Anledning til at tale i disse Beretninger, som jeg var overbeviist om, at Regjeringen selv aldrig vilde indlade sig derpaa. Idet jeg her derimod henvender mig til en Forsamling, i hvis Midte findes flere Mænd, der eie betydelige Kyststræk- ninger af de danske Oer, stiller Forholdet sig lige omvendt. Det vil her være paa rette Sted at bringe det Sporgsmaal paa Bane, hvorvidt ikke Ostersavl i Form af Parkbanker fllllde være at sætte i Gang paa Kattegattets, Belternes og Oster- svens Kyster. Den tidligere Mening, at Ostersoen, Belterne og den sydligere Deel af Kattegattet ikke st'Ulde være saltholdige nok til Dsterslivet, maa erkjendes at have tabt sin hele Dægt ved den Erfaring, at Osters synes intetsteds at trives bedre end i Themsens Mundinger, eller rettere end bo if oppe i selve Floden, hvor det egentlige Saltvand maaskee fim Under Flodtiden endnu kan siges at gjore sig gjeldende. Ogsaa ved de franske Kyster findes de bedste Osters altid i selve Flodmundingerne, og og- saa der er man ved de konstige Dstersanlæg stedse dristigere steget hoiere op i selve Floderne. I Kattegattet saavel som i Belterne og Ostersoen vilde de ved Kysterne anbragte Ostersbanker ikke underkastes den Fornyelse af Vandet, som de ellers sædvanligviis modtage ved Ebbe og Flod. Vien i de franste Parker, hvor Alt er lagt an paa at faae Osters til at trives bedst mulig, er man ved AarhUndreders Erfaring bragt til at indskrænke ben derved fremkaldte Vandfornyelse til to Gange maanedlig i 5 Dage,