Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

østersavl er i og for sig en Industrie saa simpel som vel mulig; thi ligesom Osters hore tit de alleralmindeligste Dyr af den emopæiske Kystfanna, saaledes hore de ogsaa til dem, der ere allerlettest at tage op af Havet. Flygte for Fangeren funnc de ikke, og vel ere de altid groede fast paa en eller anden haard Deel, endog saa fast, at det sjelden lykkes at løsne dem derfra Uden Beskadigelse paa den ene eller anden Side, men denne fremmede Deel, hvortil de ere fastgroede, ligger almindeligviis selv los paa Havets Blind og er gjerne saa lille, at den paa den Udvoxne Osters snarere i elv tager sig Ud som en tilklæbet Deel, snart et Stykke af en Muslinge- flal eller et SneglehUUs, snart en lille Steen eller et hvilket- somhelst andet haardt Legeme. Overmaade hyppigt er det dog en ældre Osters, der har tjent den spæde Osters til Befæstelse, og paa de ret rige Banker, saasom paa dem i CancalebUgten, forekomme saaledes de allerfleste Osters i Klumper af 10—12 eller flere Individer, hvoriblandt almindeligviis er at fljelne een storre og mange smaa af to eller flere forfljellige Kllld. Ikke sjelden kan ogsaa en enkelt stor Steen eller et andet haardt Legeme paa Havets Band findes besat med en Mængde Osters, saasom et Anker, en sænket Baad o. desl.; men selve Havets Bnnd kan dog fun Under ganske særegne Forhold af- give Fæstet for en Osterscolonie, og maastee aldrig sidde Osters