Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

11 mælk*) fremkommer ved at Mælkesukkeret omdannes til et gummilignende Stof. Men ved god For- doielse kan Mælken almindeligviis i alle disse Tilstande udnyttes og omdannes paa lignende Maade som den friste og nymalkede Mælk. Tages den af et sygt, udsultet eller sultefodet Dyr, saa er den langt fra saa god og tjenlig til Næring, som den kan være under andre Omstændigheder. Mælken bruges saaledes med størst Nytte, naar den er nymalket eller frist, fordi den saaledes giver meest Næring; dog kan det hænde, at Mælken ved Skumningen taber mere i Bel- smag end i Nceringsvcerd og i saa Fald bliver det altsaa s a am eg et billigere at nyde den stummede Mælk; thi en Deel Flode bliver altid tilbage i den siummede Mælk, og ofte ikke saa lidet endda. — Floden af Mælken svarer tildeels til Fedtet paa Kjødet eller Flceflet paa Skinken; naar Floden er flammet fra, bliver Mælkesukkeret (det hvoraf Myseosten for det meste er dannet) Ostestoffet og Vallen og nogle jord ag tig e eller saltagtige Dele tilbage; Fedtet eller Floden bliver i Legemet igjen til Fedt, medens Ostestofset omdannes til Kjsd eller Muskler og det tillige sammen med en Deel af Saltene danner Benene. Det inde- holder altsaa paa det Nærmeste de samme Stoffer, som findes i Dyrenes Kjød og Knokler. — Mælkesukkeret omdannes saaledes som ovenfor er sagt og kan tillige i nogle Henseende træde istedetfor Fedt. Kan man hverken faae nymalket, syd eller stummet Mælk, saa er Kjærnemcelk og Vallen Nødmidler, som, om end mindre nærende, dog kunne benyttes. *) Saaledes kalder man i Norge Mælk, som uden at blive synderlig suur, bliver tyk og feig.