Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000207
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
tabe de baade Wggehvide og de pvrige i Vand op-
løselige Dele.
Dette sidste er derimod ikke Tilfældet, naar man
indstrænker sig til at bage Kartoflerne i varm Aste,
ligesom man pleier at giøre i Syden med Kastanierne.
Ligeledes bevares Wggehviden i Kartoflen, naar den
efterat være skrællet og skaaren i Stykker bringes i
kogende Fedt. Paa denne Maade spises Kartoflerne
meget oste i Frankrig, og i Paris seer man hyppig
Personer midt paa Gaden mange Timer af Dagen
koge Kartofler i Fedt, som kjobes og spises paa Stedet
af Almnen.
Kaal og kaalroer (kaalrabi).
Kaal og Kaalroer ere gode Næringsmidler, men
de ere af forfljellig Værdi for Ernæringen, eftersom man
bruger Hovedet eller Rødderne. Alle de Sorter Kaal,
hvoraf man spiser Hovedet eller Bladene, ere
langt rigere Næringsmidler end de, hvis Rydder man
bruger. Dette gjcelder især om Hvidkaalen eller den
almindelige Hovedkaal. Her i Landet og i Norge
bruges Hvidkaalen kun i frist Tilstand, men da den
vanskelig holder sig frist Vinteren over, vilde det være
pnskeligt, at man lagde den ned til Suurkaal, hvilket
bruges meget almindeligt i andre Lande, navnlig i