Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000207

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
58 tabe de baade Wggehvide og de pvrige i Vand op- løselige Dele. Dette sidste er derimod ikke Tilfældet, naar man indstrænker sig til at bage Kartoflerne i varm Aste, ligesom man pleier at giøre i Syden med Kastanierne. Ligeledes bevares Wggehviden i Kartoflen, naar den efterat være skrællet og skaaren i Stykker bringes i kogende Fedt. Paa denne Maade spises Kartoflerne meget oste i Frankrig, og i Paris seer man hyppig Personer midt paa Gaden mange Timer af Dagen koge Kartofler i Fedt, som kjobes og spises paa Stedet af Almnen. Kaal og kaalroer (kaalrabi). Kaal og Kaalroer ere gode Næringsmidler, men de ere af forfljellig Værdi for Ernæringen, eftersom man bruger Hovedet eller Rødderne. Alle de Sorter Kaal, hvoraf man spiser Hovedet eller Bladene, ere langt rigere Næringsmidler end de, hvis Rydder man bruger. Dette gjcelder især om Hvidkaalen eller den almindelige Hovedkaal. Her i Landet og i Norge bruges Hvidkaalen kun i frist Tilstand, men da den vanskelig holder sig frist Vinteren over, vilde det være pnskeligt, at man lagde den ned til Suurkaal, hvilket bruges meget almindeligt i andre Lande, navnlig i