Teknisk Statik
Anden Del

90 § 19. Efter hvad vi nu have set, simplificeres Elasticitetslignin- gerne til: Xr — i 8r— i, r —Xr8rir —År _|_ i 8r _|_ i r — XPm $mr -j- 8ri ~&ru i Xr 8r> r i —j- Xr -j. i 8r -i-1, r _|_ i -|- Xr _)-2 + 2, r + 1 = XPm 8 m, r + 1 ^r+ 1, t + 8r + i, u , Hver af dem indeholder kun tre paa hinanden følgende X’er som ubekendte; alle de andre Størrelser i Ligningerne bereg- nes Jet paa samme Maade som i § 14. 8mr, 8m>r + i... findes som Momenter af de p-Kræfter, man faar efter Formlerne i §10 ved deri at indføre Ordinaterne z/m, y,»+1- - i Momentkur- verne for Belastningerne Xr = —1, Xr + 1= — ! •••; disse ere Trekanter som 3/,-Kurven i Fig. 55, egentlig med Højden 1, men man kan godt vælge en anden Højde y0 (den samme i alle Trekanterne), hvis der er nogen Fordel forbunden dermed (Faktoren ij0 maa saa blot ogsaa tilføjes til 8rt, 8ru...). ^r_br, 8r>r... beregnes som de af p-Kræfterne fremkaldte Reaktioner; betegnes disse med V eller V“, eftersom de hidrøre fra Aab- ningen til venstre eller til højre for vedkommende Understøt- ning, medens den forneden tilføjede Index har samme Betyd- ning som ved Størrelserne 8, haves altsaa: 8r—i, r = V“ r \>r, 8r>r =— V r> r V r>r , 8r _|_ i, r = V r _|_ i)T,.... (() /) Hvis man paa Forhaand kender alle Dragerens Dimensioner, kan man naturligvis strax beregne p-Kræfterne efter de nøjag- tige Formler (T. S. I, § 56 og § 58), men dette er i Alminde- lighed ikke nødvendigt. Endvidere kan man ogsaa helt und gaa at benytte p-Kræfterne, idet man anvender Formen (17) i T. S. I, § 44, for Elasticitetsligningerne, men som Regel er den ovenfor angivne Fremgangsmaade den simpleste undtagen i det nedenfor undersøgte Tilfælde med konstant Inertimoment. Størrelserne 8rt og 8ru beregnes ganske som i § 16. Fol- en stærkere Opvarmning af Dragerhovedet end af Foden faas (smign. (57) i § 16): Srl = -Kv.eJtS-^, (68) hvor Summationen kun gælder Fodens Knudepunkter m; og med konstant Dragerhøjde h: '■ / 11