Teknisk Statik
Anden Del

§ ‘20. 94 »karakteristiske« Punkter, Punktet Or ville vi kalde »O-Punk- tet«; Vertikalerne gennem disse tre Punkter ere uafhængige af Belastningen og kunne for en given Bjælke konstrueres én Gang for alle. Ordinaterne til de tre Punkter ere derimod alene afhængige af Belastningen; den geometriske Betydning af Udtrykket for Ordinaten U‘r S‘r == s‘r fremgaar let af (71), som nemlig kan skrives: lrs‘r ■ ± lr = Ft £-r; s'r er altsaa Højden i det Rektangel med Grundlinie lr, som har samme Moment med Hensyn til som den simple Momentflade (K^r). Til hver Mellemunderstøtning svarer to karakteristiske Punkter og et O-Punkt, og det bemærkes, at Højderne af de til Ar svarende karakteristiske Punkter bestemmes ved de statiske Momenter af de simple Momentflader med Hensyn til Under- støtningerne Ar_i og Ar+i. Hvis man kender én Side ar_iar i Slutliniepolygonen, kan man aabenbart konstruere den følgende, arar+1 ved blot aftrække Linien T/Or, som nemlig skærer Trediedelsverti- kalen Ur“ S/' i Tr“, hvorefter arTr“ er den søgte Side. Dette kan ogsaa udtrykkes saaledes: to paa hinanden følgende Sider ar-i ar og ar ar+1 i Slutliniepolggonen ere homologe Linier, med Understøtningsvertikalen Ar ar som Homologiaxe, O-Punktet som Homologicenlrum og de to karakteristiske Punkter som et Par homologe Punkter eller de to Trediedelsvertikaler som et Par homologe Linier. Ved Hjælp heraf kan man gaa videre. Kender man saa- ledes et Punkt Ir af Siden ar-iar, skal man blot konstruere det homologe Zr + 1 for at have et Punkt af Siden arar + p Hvis det drejer sig om en Bjælke med n Understøtninger, 0, l--n, er ifølge vor Forudsætning Mo — Mn — 0, hvorved et Punkt af første og sidste Side i Slutliniepolygonen er bekendt. Idet man gaar ud fra Understøtningspunktel 0, kan man veel Homologien finde et Punkt I af hver Side i Slutliniepolygonen, og af den sidste Side kender man da to Punkter, In og Under- støtningspunktet n, saa denne sidste Side, og derefter alle de andre, kan trækkes. Men desuden kan man gaa ud fra Understøtningspunktet n og ved Homologien linde et hertil svarende Punkt K af hver Side, hvorved man faar en Kontrol. Herved er Opgaven løst, men vi skulle endnu vise, at de sidst omtalte Konstruktioner kunne formes noget mere prak-