Teknisk Statik
Anden Del

 93 § 20. Vi antage nu en vilkaarlig Belastning paa Bjælken og begynde med (Fig. 56, PI. 6) at tegne de simple Monientkurver (d. v. s. Momentkurverne for de simple Bjælker A?._x Ar, ArAr + 1---, hvoraf Hovedsysteinet bestaar); dernæst tænkes afsat: Ap — i (lp — i ==== — 15 Ap (lp \.p y Ap ,p ] 6Z, i 4~ 1 ? Ordinaterne mellem »Slutliniepolygonen« ar_i ar ar + 1 ■ ■ ■ og de simple Momentkurver angive da de virkelige Momenter i de forskellige Punkter. Her er det denne Slutliniepolygon, der søges. Længderne lr, lr+i--- deles hver i tre lige store Dele, og i Delingspunkterne oprejses Vertikaler (»Trediedelsvertikaleriie«); de ved Ar nærmeste Delingspunkter ere Ur‘ og Ur“. Man ser nu let, at Ur‘Tr‘ = tr‘, Ur“ T“ = t" , og naar man afsætter de bekendte (alene af Belastningen af- hængige) Størrelser Ur Sp — Sp > Cp i skal ifølge (72): Minustegnet udsiger, at hvis Slutliniepolygonen passerer oven- over Sr‘, skal den gaa under Sr“ og omvendt. Trækkes Linierne Tr* Tr“ og Sr‘S“ , som skære hinanden i Or, følger det af (72a), at Beliggenheden af Punktet O°r (lodret under O,.) er bestemt ved: O°rU“=^lr, (UrUp'^^lp + u altsaa OUr = i (A+i — M- (73) Punkterne Sr‘ og S“ kaldes efter Claxton Fidler*) de *) Det er Claxton Fidler, Dundee, der har indført Brugen af disse Punkter, og saa vidt vides, er det ogsaa ham, der først har angivet den her meddelte direkte Konstruktion af Slutliniepolygonen.