Teknisk Statik
Anden Del

3 22. 102 (ogsaa f. Ex. paa kortere Vejbroer), skulle vi her nøjes med at angive, hvorledes man lettest og hurtigst kan behandle en ensformig fordelt bevægelig Belastning, naar der ikke fordres nogen særlig stor Nøjagtighed *); vi forudsætte da ogsaa konstant Inertimoment af Bjælken, o.g indskrænke os til at bestemme største Momenter og Transversalkræfter. Betragter man et Punkt i det rte Fag, følger det af det fore- gaaende, hvorledes alle andre Fag end det rte skulle belastes, for at Maximums- og Minimumsværdierne kunne fremkomme, nemlig hvert andet Fag med p + g ■= q, hvert andet med g alene. For at faa max. Q i et Punkt skal man inde i selve Faget belaste med q til venstre og med g til højre for Punktet, omvendt for at faa min. Q. Dette ses let ved Betragtning af Faget 2-3 i Fig. 58; for alle Punkter til højre for Pm er (= — ()) negativ, altsaa Q dx positiv; enhver Kraft til venstre for Punktet giver altsaa et positivt Q og ligesaa enhver Kraft til højre et negativt Q. — Hvad Momenterne angaar, kan det uden større Vanskelighed bevises, **) at en hvilkensomhelst Belastning i rie Fag (se Fig. 59) giner et positivt Moment i alle Punkter mellem Fagets I- og K-Punkter og endnu netop i disse Punkter. Største og *) Videregaaende Undersøgelser findes i: Müller-Breslau: Die graphische Statik, II, 2, 1896 og i W. Ritter: Anwendungen der graphischen Statik, III. Der kontinuirliche Balken, Zürich, 1900. **) I Fig. 59 er Ordinaten til den simple Momentkurve i Punktet I” lig — h ; endvidere er ifølge (80a) xr O«_, Or-i = h . . altsaa 1° o 1 Ir) II og Betingelsen for, at Momentet i 7-Punktet altid kan være positivt, bliver: —h^>I°Ir eller: Xr = 11 i' (Ir 4- x'r) Xr h+1’1'= 3(k-l + Maximumsværdien af Tælleren paa højre Side er l’~.. Benyttei- man nu Ligningerne : il k(lr-lr-l) Og 7 *■ 7 ■ ■ 3 i Ir ' flr-l (den sidste udtrykker, at de homologe Punkter og ere forbundne med Homologicentret og Homologiaxen ved samme Dobbeltforhold som de to homologe [/-Punkter, der ligge nærmest ved Understøtnin- gen (r — 1)), og bortskaffer herved i', ( og fra venstre Side i Ulig- heden ovenfor, finder man, at i falder bort af sig selv, og at venstre Z* i 2 3 Side bliver lig ----------, altsaa netop lig højre Sides MaXimumsværdi. 3 (Ir—i + Ir)