Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
101 § 22. Betegnelserne ere de sædvanlige, Z‘ og Z" betyde altsaa de Værdier af Z, der svare til Reaktionen 1 ved venstre og højre Understøtning. Specielt faar man herefter for z« = -i- (Z“ Mr_r 4- Z‘ Mr), (83) hvor Mr_i og Mr svare til Belastning alene udenfor Faget (r— 1) — r. — Antages det nu, at der f. Ex. kun lindes Belastning i det mte Fag (til venstre for det rte), saa bestemmes den herved frembragte Værdi af Mm ved Grenen (m — 1) — m af Af/z,-Influenslinien, og af Mm udledes M,_i og Mr ved at tegne Slutliniepolygonen paa Strækningen m — r gennem K°- Punkterne eller ved Beregning, idet man benytter de konstante Forhold k (se (79) ovenfor) mellem to paa hinanden følgende Understøtningsmomenter. For den betragtede Belastning kan (83) ved Benyttelse af (79) skrives: eller Z“ = (Z' — f z")- ly ky Naar det erindres, hvad der ovenfor er sagt om Formen af Influenslinierne for Understøtningsmomenterne, fremgaar det af (83a), at man faar Maximum og Minimum af en Iwilken- somhelst Størrelse Z i rtc Fag ved at belaste alle andre Fag afvexlende saa stærkt og saa svagt som muligt; for Belastnin- gens Stilling i selve det rte Fag kan derimod ikke opstilles nogen almengyldig Regel. Alle de Værdier af Understøtnings- momenterne, som man faar Brug for i Ligningerne af Formen (83), lindes ved én Gang for alle at bestemme hele Rækken af Understøtningsmomenter, der frembringes ved Totalbelastning alene i 1ste Fag, dernæst alene i 2det Fag o, s. v. — Ende- fagene kunne behandles ganske som ved Bjælken over kun tre Fag (§ 14). § 22. Ensformig Belastning. Hvis den bevægelige Belast- ning bestaar af Hjultryk, maa man gennemføre Beregningen ved Hjælp af Influenslinierne, og hertil er det nu meddelte fuldstændig tilstrækkeligt. For en ensformig fordelt bevægelig Belastning kan man derimod føre den almindelige Behandling videre og derved komme til hurtigere Fremgangsmaader. Da imidlertid kontinuerlige Dragere (over mere end tre Fag) sjældnere anvendes nu til Dags og det tilmed som oftest forlanges, at der skal regnes med Hjultryk