Teknisk Statik
Anden Del

103 § 22. mindste Momenter paa Strækningen I-K fremkomme altsaa ved Belastning henholdsvis med q eller g over hele det betragtede Fag (og. ved afvexlende Belastning med g og q i de andre Fag). Understøtningsmomenterne blive, som ovenfor omtalt, Maxi- mum eller Minimum ved Belastning med q eller g over begge de til Understøtningen grænsende Fag (og skiftevis med g og q over de andre). Endelig kan man paa Strækningen mellem et Fixpunkt og den nærmeste Understøtning nøjagtig nok benytte to rette Linier, bestemte ved de største og mindste Momenter i disse to Punkter, som Maximums- og Minimumsmomentkurve (smign. § 11 og § 15). For den bedre Oversigts Skyld ere de fundne Resultater an- gaaende farligste Belastning skematisk fremstillede i Fig. 60, PI. 6; de tykke Linier betegne Belastning med q, de fine med g. Man har her, at: Belastningerne I og II give max. Q og min. Q i Punktet X, — III og IV give max. M og min.M i alle Punkter mellem Fagenes to Fixpunkter; — V og VI give max. M,, og min.M3; Belastningen V giver min.Q3 umiddelbart til højre for 3 (ses ved Sammenligning med II, naar År rykker helt hen til 3) og max. Qi umiddelbart til venstre for 3 og følgelig ogsaa Maximum for Reaktionen i 3, og paa samme Maade giver Belastningen VI max. Q3 og min.Qi henholdsvis til højre og til venstre for 3 og følgelig Minimum af Reaktionen i 3. Belastningerne VII og VIII have endelig samme Betydning for Un- derstøtning 4 som V og VI for 3. Man begynder bedst Beregningen med at bestemme hele Ræk- ken af Understøtningsmomenter svarende til Belastning med f. Ex. q alene over IsteAabning, dernæst alene over 2den Aabning o. s. v.; Ordinaterne til de karakteristiske Punkter i et Fag med ensformig Belastning over hele Længden ere lig af Momentparablens Top- punktsordinat, og herved udledes let Ordinaterne til O-Punkterne. Virkningen af en Belastning med g i Stedet for q findes heraf ved Multiplikation med g : q. Dernæst tegnes de simple Momentkurver op for Belastningerne III og IV; de hertil svarende Understøtnings- momenter beregnes (ved Kombination af de først behandlede simple Belastningstilfælde) og afsættes, hvorved Slutliniepolygonen kan ind- lægges, og herved har man strax fundet største og mindste Momen- ter for de »indvendige« Strækninger 1° K° af alle Fagene. Endelig beregnes de største og mindste Værdier af Understøtningsmomenterne (ligeledes ved Kombination af de først behandlede simple Belast- ningstilfælde til V og VI og de analoge), og naar de ere afsatte, har man kun tilbage at trække rette Linier hen til de tidligere fundne Punkter af Maximums- og Minimums-Momentkurverne i I- og /(-Vertikalerne.