Teknisk Statik
Anden Del

§ 23. 104 For Transversalkræfternes Vedkommende kan man, naar der ikke fordres nogen særlig stor Nøjagtighed nøjes med følgende simple Fremgangsmaade. For Faget 3—4 i Fig. 60 konstruerer man de fiie retlinede Transversalkraftkurver, der svare til Belastningerne V—VIII. VI og VII give max. Q i Punkterne 3 og 4, V og VIII min. Q, og de fire rette Linier ere Tangenter til de søgte Kurver for max.Q og min.Q', disse kunne saa uden stor Fejl betragtes som Parabler og derved konstrueres (af hver Parabel kender man to Tangenter med deres Røringspunkter, hvorved man let udleder nye Tangenter). Til Konstruktion af de omtalte rette Linier be- nytter man som sædvanlig Formlen (for Fag 3—4): Q - 0. + ’ , —- <3 Vil man bestemme Transversalkræfterne nøjagtigere, maa man inde i det betragtede Fag benytte delvise Belastninger som I og II; dette tager længere Tid, men er i og for sig ikke forbundet med nogen Vanskelighed; man kan gaa frem ganske som i § 15 og § 11 for- § 23. Elastisk drejelige Understøtninger. I § 13 og 17 have vi undersøgt Tilfælde af elastiske Understøtninger, og den der betragtede Elasticitet medførte, at Understøtnings- punkterne kunde hæve sig eller synke i lodret Retning. En Understøtnings Elasticitet kan imidlertid ogsaa medføre en Modstand mod Drejning af Drageren over Understøtnings- punktet. Hvis saaledes Drageren bæres afJærnsøjler og disse ere fast forbundne med Drageren, kan dennes Tangentvinkel ved Understøtningen ikke ændre sig, uden at Søjlen bøjes, og herved ydes en elastisk Modstand mod Drejningen. Det samme er f. Ex. ogsaa Tilfældet, hvis den kontinuerlige Drager un- derstøttes af Tværbjælker, med hvilke den er fast sammen- nittet. I Almindelighed ville saadanne elastisk drejelige Understøtninger ogsaa være elastisk forskydelige (saaledes ville vi for Kortheds Skyld benævne de i § 13 og 17 behand- lede Tilfælde, hvor der ydes en elastisk Modsland mod For- skydning af Understøtningspunktet i Reaktionens Retning); i denne Paragraf ville vi imidlertid forudsætte den sidstnævnte Virkning af saa forsvindende Betydning (se Talexemplet i § 13), at der kan ses ganske bort fra den. Naar de elastisk drejelige Understøtninger dannes af Jærn- søjler, kunne disse forneden være frit drejelige (Fig. 61a, PI. 7) eller indspændte (Fig. 62a, PI. 7). Graden af den statiske