Teknisk Statik
Anden Del

105 § 23. Ubestemthed er herefter forskellig, men i begge Tilfælde give Søjlerne Sidetryk paa deres Fundamenter; Konstruktionen hører derfor strengt taget lien under det følgende Afsnit (Bue- dragere), men Beregningen kan (under visse tilnærmende For- udsætninger) gennemføres paa en Maade, der i høj Grad ligner den for de almindelige kontinuerlige Dragere *), hvorfor det er naturligst at tage den lier. Tilnærmelsen gaar i Korthed ud paa, at der ikke tages Hensyn til de af Normalkræfterne be- virkede Form forandringer. I Fig. 61 b og 62/? er det vist, hvorledes disse Systemer maa deformeres; paa Grund af den stive Forbindelse mellem Drager og Søjle ser man, at de tre Vinkler dr', 8r“ og dr“‘ nu- merisk maa være lige store. Dernæst se vi som sagt ved Be- regningen ganske bort fra den Normalkraft, der i Virkeligheden vil optræde i Drageren, og heraf følger, at Afstandene mellem Søjlemidterne, maalte paa Dragerens Midtlinie, ville holde sig uforandrede. Naar vi saa endvidere kun tænke paa lodret Belastning, er det heraf klart, at Søjlernes øverste Endepunkter (korrektere: Skæringspunkterne for Søjlernes og Dragerens Midtlinier) ikke kunne faa nogen Forskydning i vandret Eet- ning. Ved Hjælp af de her nævnte Egenskaber er det muligt at beregne alle de ubekendte. I Fig. 63, PI. 7, er der ved den rte Understøtning lagt to lodrette Snit i Drageren og et vandret Snit i Søjlen, alle uende- lig tæt ved Skæringspunktet for Søjlens og Dragerens Midt- linier. De i disse Snit optrædende Momenter benævnes Xr‘ (til venstre), Xr“ (til højre) og ÆY>. (i Søjlen), og man maa med de paa Figuren angivne Drejningsretninger have: Ä7 — X." = z/Xr. (84) Ved disse Snit og de analoge ved de andre Understøtninger har man faaet Systemet delt i en Række simple Bjælker, paa- virkede af Momenterne År' og X“, samt i en Række Søjler, der i deres øverste, frie Ender ere paavirkede af Momenterne ÆV *) Som kontinuerlige Dragere i udvidet Forstand ere disse Dragere tidligere behandlede af Winkler (»Theorie der Brücken«, I, Wien 1886, S. 177) ved Beregning og af IV. Ritter (»Anwendungen der graph. Statik«, III, Der kontinuirliche Balken, Zürich 1900, S. 125 o. f.), der angiver en grafisk Konstruktion, hvorved der som sædvanlig i nævnte Værk gaas ud fra den Mohr’ske »2den Tovpolygon«.