Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 23. HO Hvis man altsaa (Fig. 66) indlægger en Vertikal Z°r Zr saaledes, at Ar_________________________________a ß‘ u/z°r ’ skulle Linierne Tr‘ ar‘ og Sr‘ ar“ skære hinanden i et Punkt Zr af Vertikalen; paa samme Maade faas en anden Vertikal mellem Arog(7r"; den er indlagt (stiplet) i Figuren, men naturligvis over- flødig ved Konstruktionen. — Hvis ör‘ er positiv (som f. Ex. i Fig. 61b), maa Momentet zlXr dreje i den i Fig. 63 angivne Retning, hvilket atter medfører (se (84)), at X,.1 maa være større end Xr‘‘, altsaa ar‘ ligge over ar"; paa den anden Side fremgaar det af (93), at Sr‘ maa ligge over Slutliniepolygonen (sr‘ > //), naar ö,1 er positiv. Man har altsaa, at af de karakteristiske Punkter, der høre til samme Understøtning, maa det ene ligge over, det andet under Slutliniepolygonen, og endvidere at ar‘ maa ligge over a,“, hvis det er det karakteristiske Punkt S,.‘, der ligger over Slutliniepolygonen. Ved Hjælp af det nu viste kan man, hvis man kender én Side «".,—1 a,.‘ af Slutliniepolygonen, konstruere den følgende: Punkterne S,‘ og O,, ere bekendte, og Linierne S,.' Zr og Tr' Or give da Punkterne a,“ og T,“ af Siden a/'a'r + i. Endvidere kan man finde et Punkt af Siden ar“ a‘r+A, hvis man kender et Punkt 1 (Fig. 66) af den foregaaende Side. Lader man nemlig a"r-ia/ dreje sig om I og konstruerer til hver Stilling den til- svarende Linie a," a‘r _|_ i, bestemt ved Punkterne a,“ og T"r, vil man se, at disse to Punkter beskrive perspektiviske (ligedannede) Punktrækker, hvorfor deres Forbindelseslinie maa gaa gennem et fast Punkt, Perspektivcentret; og dette kan naturligvis findes som Skæringspunkt for to vilkaarlige Linier a,“ T,“. Lader man specielt Linien a“r—\ar‘ gennem I blive lodret, vil ogsaa den til- svarende Linie a,“ T,“ blive lodret; men man ser let, at denne sidste lodrette Linies Beliggenhed bliver uforandret, selv om Punk- terne I, Sr' og Or bevæge sig i lodrette Linier; den er følgelig ganske uafhængig af Belastningen og kan konstrueres én Gang for alle, idet man tænker sig Punkterne I, Sr‘ og Or liggende i Grund- linien. Herved kommer man til følgende Konstruktion (Fig. 67, P). 7): af Punktet I® lodret under det givne Punkt Ir udleder man først Zr+i, idet man trækker den vilkaarlige Linie I°rT,.‘ Zr, dernæst U,‘ Zr a,.“ og Tr‘ 0° T,.“, hvorefter Forbindelseslinien ar“ Tr" skærer Axen i dette søgte Punkt maa nemlig ligge i Axen, da man specielt kan lade alle de nævnte Konstruktionslinier falde i Axen. Nu kender man altsaa de af Belastningen uafhængige, sammen- hørende Vertikaler gennem 7,° og Vil man saa endelig finde det til I,, svarende Punkt Ir+i, naar Belastningen og dermed de karakteristiske Punkters Ordinater ere givne, gøres det simplest I