Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 23. HO
Hvis man altsaa (Fig. 66) indlægger en Vertikal Z°r Zr saaledes, at
Ar_________________________________a ß‘
u/z°r ’
skulle Linierne Tr‘ ar‘ og Sr‘ ar“ skære hinanden i et Punkt Zr af
Vertikalen; paa samme Maade faas en anden Vertikal mellem
Arog(7r"; den er indlagt (stiplet) i Figuren, men naturligvis over-
flødig ved Konstruktionen. — Hvis ör‘ er positiv (som f. Ex. i Fig.
61b), maa Momentet zlXr dreje i den i Fig. 63 angivne Retning,
hvilket atter medfører (se (84)), at X,.1 maa være større end Xr‘‘,
altsaa ar‘ ligge over ar"; paa den anden Side fremgaar det af (93),
at Sr‘ maa ligge over Slutliniepolygonen (sr‘ > //), naar ö,1 er
positiv. Man har altsaa, at af de karakteristiske Punkter, der
høre til samme Understøtning, maa det ene ligge over, det
andet under Slutliniepolygonen, og endvidere at ar‘ maa ligge
over a,“, hvis det er det karakteristiske Punkt S,.‘, der ligger
over Slutliniepolygonen.
Ved Hjælp af det nu viste kan man, hvis man kender én Side
«".,—1 a,.‘ af Slutliniepolygonen, konstruere den følgende: Punkterne
S,‘ og O,, ere bekendte, og Linierne S,.' Zr og Tr' Or give da
Punkterne a,“ og T,“ af Siden a/'a'r + i. Endvidere kan man
finde et Punkt af Siden ar“ a‘r+A, hvis man kender et
Punkt 1 (Fig. 66) af den foregaaende Side. Lader man nemlig
a"r-ia/ dreje sig om I og konstruerer til hver Stilling den til-
svarende Linie a," a‘r _|_ i, bestemt ved Punkterne a,“ og T"r, vil
man se, at disse to Punkter beskrive perspektiviske (ligedannede)
Punktrækker, hvorfor deres Forbindelseslinie maa gaa gennem et
fast Punkt, Perspektivcentret; og dette kan naturligvis findes som
Skæringspunkt for to vilkaarlige Linier a,“ T,“. Lader man
specielt Linien a“r—\ar‘ gennem I blive lodret, vil ogsaa den til-
svarende Linie a,“ T,“ blive lodret; men man ser let, at denne
sidste lodrette Linies Beliggenhed bliver uforandret, selv om Punk-
terne I, Sr' og Or bevæge sig i lodrette Linier; den er følgelig
ganske uafhængig af Belastningen og kan konstrueres én Gang for
alle, idet man tænker sig Punkterne I, Sr‘ og Or liggende i Grund-
linien.
Herved kommer man til følgende Konstruktion (Fig. 67, P). 7):
af Punktet I® lodret under det givne Punkt Ir udleder man først
Zr+i, idet man trækker den vilkaarlige Linie I°rT,.‘ Zr, dernæst
U,‘ Zr a,.“ og Tr‘ 0° T,.“, hvorefter Forbindelseslinien ar“ Tr" skærer
Axen i dette søgte Punkt maa nemlig ligge i Axen, da man
specielt kan lade alle de nævnte Konstruktionslinier falde i Axen.
Nu kender man altsaa de af Belastningen uafhængige, sammen-
hørende Vertikaler gennem 7,° og Vil man saa endelig finde
det til I,, svarende Punkt Ir+i, naar Belastningen og dermed de
karakteristiske Punkters Ordinater ere givne, gøres det simplest
I