Teknisk Statik
Anden Del

Ill § 23. ved at trække I, S/ ar\ ar Sr“ giver da Zr + i; lader man nemlig (Fig. 66) Linien I Tr‘ dreje sig om I, indtil Tr‘ falder i Sr‘, vil ar‘ falde sammen med ar“ og 7'" med Sr". Nu foregaar hele Konstruktionen forøvrigt ganske som i § 20 for almindelige kontinuerlige Dragere. Hvis Drageren ved Enderne hviler paa almindelige simple Understøtninger, ere Momenterne her lig Nul og altsaa et Punkt af første og sidste Side i Slutliniepolygo- nen bekendt; med første Understøtning som Udgangspunkt udledes en Række/-Punkter og ligesaa ud fra sidste Understøtning en Række Æ-Punkter, hvorved man tilsidst har fundet to Punkter af hver Side i Slutliniepolygonen. Naar kun f. Ex. det rte Fag er belastet, falde alle /-Punkterne til venstre herfor i Axen og blive altsaa til Moment- Nulpunkter, og det samme gælder om Æ-Punkterne til højre for det belastede Fag. Herved kan man let konstruere Punkter afMoment- Influenslinierne og deraf atter udlede Influenslinierne for de forskel- lige andre Størrelser, alt som i § 21. Hvis ogsaa Ende-Understøtningerne ere elastisk drejelige, faar man f. Ex. svarende til Understøtningen 0 (Fig. 68, PI. 7) et ka- rakteristisk Punkt So“ og en F-Vertikal, der bestemmes ganske som i Fig. 66. Af de tre ubekendte Momenter X', X“ og d X er her Xo — 0 og altsaa z/Xo =— Xo“. Punktet a0‘ (svarende til ar‘ i Fig. 66) falder i 0, og Linien So“ a0‘, som strax kan trækkes, skærer F-Vertikalen i Punktet Yo af Slutlinien; dette er altsaa det Punkt af Slutlinien, som her er bekendt i Stedet for Punktet 0, hvis der er fri Drejelighed i Understøtningen. Er første Fag ubelastet (C7o"So" = 0), gaar Slutlinien gennem Y°. Man konstruerer nu I- og Æ-Vertikalerne paa samme Maade som ovenfor beskrevet, idet man blot gaar ud fra yo-Vertikalen og den analoge (Zw-Vertikal) ved Bjælkens anden Ende i Stedet for fra Understøtningspunkterne 0 og n, og dernæst bestemmes selve /-Punkterne ud fra det be- kendte Yo og ligesaa /(-Punkterne ud fra det analoge Punkt ved sidste Understøtning. Hvis Bjælken er fast forbunden med Søjlerne og disse ere ab- solut stive, altsaa Bjælken fuldstændig indspændt, er Tr i (96) lig Nul; Z-Vertikalen i Fig. 66 falder sammen med Ur‘ Sr‘ og Zr falder i Sr‘, saa Slutliniepolygonen gaar i dette Tilfælde gennem de karak- teristiske Punkter, hvorved den er fuldstændig bestemt (smign. de i »Tekn. Elasticitetslære« S. 109 fundne Resultater for Bjælker, der ere indspændte i begge Ender). — For r== oo falde Z- og Y-Ver- tikalerne sammen med Understøtningsvertikalen, og Konstruktionen gaar over til den i § 20 for almindelige kontinuerlige Bjælker. Naar Bjælken har konstant Inertimoment Ic, falde de karakteri- stiske Punkter paa Trediedelsvertikalerne, hvorved igen O-Vertikalen er bestemt ligesom i Fig. 56, og Z- og K-Vertikalerne ligge i Af- standene A,. Z°r fra Understøtningen. i f i /2 K _____4 y° = 6 lr+l Arlr iZ,.+ 14-EZcrr