Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
§ 23.
for Resultanterne a + ß', ß''-\- y og a 4- ß‘ -]- ß“ + 7 5 da Stør-
relserne a, ß og 7 her ere de samme som i § 20, blive ogsaa de
fundne U- og O-Punkter nøjagtig de samme som dér. Naar i
Fig. 66 Vertikalerne i U- og O"-Punkterne oprejses, og Linien
Tß Or Tß' trækkes, findes let (smign. S. 97):
Uß Tß -- tß - («zY";.-! + ß'Xß),
£//■ T," - l, " = —1- [ß- X," + 7 A",., ,),
p I /
Or Or = , ^-j—' (« A'V — i -]- ß' Xß -J- ß“ Xß‘ 4" y A';. _|_ 1).
aß-ß TP Tz
Endvidere afsættes de bekendte Størrelser:
U‘ Sr‘ = s‘ = -ßßr., Ur" S,."=s," = -gßß- , (94)
a -f- ß‘ ß“ + y’
hvorved de »karakteristiske« Punkter Sß og Sß' ere givne. Ved
at indføre Størrelserne s og t kunne Ligningerne (93) nu skrives:
dß = (a + ß‘) [V — M og Öß' = (ß“ 4- y) [Sr" — tß'],
og ifølge (92) er dß —— öß‘, altsaa:
sß - tß Sß Tß
sß' — tß' Sß' Tß'
ß" + 7 V,-‘ Or .
« + ß‘ 0° Vr" ’
herved er udtrykt, at Linierne Sß Sß' og Tß Tß' skulle skære
hinanden paa Vertikalen 0° Or, og af ovenstaaende Værdi for
Ordinaten Or til Skæringspunktet udledes let, at
« + ß‘ + ß“ + y ’
(95)
Punktet Or kan altsaa findes umiddelbart ved (95), eller ved at
trække Forbindelseslinien mellem de karakteristiske Punkter; dets
Beliggenhed er kun afhængig af de givne Størrelser.
Alle de hidtil fundne Egenskaber ved Fig. 66 ere ganske de
samme, som ogsaa gælde for Fig. 56—57 (de karakteristiske Punk-
ter ere ikke afsatte eller benyttede i Fig. 57, da det der nærmest
vilde betegne en lille Omvej). Nu viser Afvigelsen fra Fig. 57 sig
imidlertid deri, at Slutlinierne i de to til Understøtningen A,. græn-
sende Fag her ikke udgaa fra samme Punkt af Understøtnings-
vertikalen. For at faa den indbyrdes Beliggenhed af Punkterne a‘r
og aß' i Fig. 66 bestemt, maa man benytte sidste Del af Ligning
(92); herved faas:
vr . JXr = (a 4- ß‘) [V — tß] = (ß“ + 7) [tß' — s/']
eller
Sß Iß Tr Sß Iß Tr