Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
§ 24.
1
(107)
finder
Under-
Maade
1
f.) an-
et helt
Ritters
k,
T
_ (106)
*) W. Ritter (»Der kontinuirliche Balken«, Zürich 1900, S. 146 o.
giver en meget smuk grafisk Konstruktion, der dog hviler paa
andet Grundlag (Elasticitetsellipsen') end Konstruktionen her.
Fremgangsmaade er forøvrigt kun direkte anvendelig ved Belastning med
en Enkeltkraft eller højst ved Belastning paa et enkelt Fag ad Gangen;
men disse Belastninger ere naturligvis ogsaa de vigtigste.
8*
4'4-
Naar der kun virker en enkelt Kraft 1 i et vilkaarligt Punkt m, haves
ifølge (105):
k
Kr = bmr---------—Ao r_i-j- kr
hvor Ai betegne Influensordinaterne for Reaktionerne Ao. Skal man
finde Grenen (r—1)—r af Xr- Linien, er det fra første Led i (106)
hidrørende Bidrag til Størrelserne K Nul undtagen for K,._x og K,..
Influenslinierne for Reaktionerne Ao i de simple Bjælker bestaa som
bekendt af rette Linier; det fra de tre sidste Led i (106) hidrørende
Bidrag til Xr-Linien maa derfor være en Polygon med Vinkelspidser
paa Understøtningsvertikalerne, og dette Bidrag er følgelig bestemt
alene ved Ordinaterne i disse Vertikaler. Ordinaten i Punktet r faas,
naar man anbringer Kraften 1 i dette Punkt, hvorved AOi,.=l, medens
alle andre Ao ere Nul, og herved blive atter alle K lig Nul und-
tagen :
Influenslinierne for hvilkesomhelst andre Størrelser end
støtningsmomenterne udledes let af X-Linierne paa samme
som tidligere.
Der kan imidlertid ogsaa angives en grafisk Behandling *), der
nøje slutter sig til Konstruktionen i § 20 for faste Understøtninger.
I Fig. 69, PI. 7, ere de søgte Størrelser X afsatte som Ordinater i
Understøtningspunkterne; A,._2 a,-2 = Åz,._2, A,._t ar_i =
Ar ar = Xr o. s. v.; det drejer sig da om at faa Slutliniepolygonen
a,._2 a, a,.+i... konstrueret. —Koefficienterne til de ubekendte
i (102) betragtes som Kræfter, der virke i Understøtningspunkterne,
a,. i 2, b, i Ar_i, cr i Ar o. s. v., og cr deles i to vilkaarlige Dele
c/ og c,.", hvorefter man bestemmer Punkterne B'r_i og som
Angrebspunkter for Resultanterne ar 4~ br og dre,., U,‘ og U,“
som Angrebspunkter for ar -f- b,.-\- c,‘ og cr“ + d,. -f- er og endelig
0° som Angrebspunkt for Resultanten ar -f- br cr -f- dr -f- er af
alle de fem Kræfter. Vertikalerne i B‘r_x og B“r+X skære Slutlinie-
polygonen i b'r_x og b",.+x‘, disse to Punkter forbindes med an
hvorved findes Skæringspunkterne T,.‘ og T,“ med (7-Vertikalerne,
og Linien T,.‘ T,“ skærer endelig O-Vertikalen i O,., Man
nu let, at