Teknisk Statik
Anden Del

140 § 27. Vil man ogsaa for Gitterstængerne anvende ren Beregning, be- nytter man hertil Formlerne i T. S. I, § 29. Vi ville vise dette for Diagonalen 3'-4 og Vertikalen 3-3'; Spændingerne i disse Stæn- ger betegnes i det følgende blot ved D og V. Formlerne ere for en vilkaarlig rettet Belastning: D = see ep og V = — [DJ Z/| _. (tga^-tgu^- \ hi J Å /?3 den sidste er opskrevet for Knudepunktet 3' i Hovedet. Af de ovenfor angivne rent geometriske Størrelser findes: secg) = 1.188, = 0.975, tgw3— tøw4=0.163. Alle de Forhold M:h, som der bliver Brug for, ere allerede bereg- nede ovenfor, Man finder altsaa uden Vanskelighed: D‘o = (4,103 — 3,186)- 1,188 = 0,917- 1,188 = 4- 1,09. V 'o = — 0,917 • 0,975 + 3,186 • 0,163 = — 0,37. D“ = (8,206 — 9,558) • 1,188 = — 1,352 • 1,188 = — 1,61. V “ = + 1,352 • 0,975 + 9,558 • 0,163 = 4- 2,88. Dh = (3,239 — 2,996) • 1,188 = 0,243 • 1,188 = + 0,29. Vh = — 0,243 • 0,975 + 1,996 • 0,163 = + 0,09. J )1 = i . 1,09 — 0,878 • 0,29 = + 0,29. Vi = — I • 0,37 — 0,878 • 0,09 = — 0,26. Ved Hjælp af de fundne Størrelser er Influenslinien for Verti- kalen 3-3' tegnet op i Fig. 89; de bestemmende Spændinger V‘o, Vi og V‘ö ere afsatte ganske som i Fig. 87, nederst. V 27. Spændingsbestemmelse for ensformig Belast- ning uden Influenslinier; parabolske Buer. Naar man ind- skrænker sig til at regne med fulde Knudepunktsbelastninger P (= pk, idetÅ— den konstante Faglængde), har man strax ved Hjælp af de i Fig. 85—87 viste Nulpunktskonstruktioner den far- ligste Stilling af den bevægelige Belastning; Spændingens Fortegn bestemmes let ved Ritters Methode. F. Ex. for Stangen O i Fig. 85 fremkommer største Trækspænding ved Belastning med P i alle Knudepunkter mellem N og li (der tænkes her alene paa bevæge- lig Belastning); til venstre for Snittet er Reaktionen A altsaa den eneste Kraft, og naar den er bekendt, kan den søgte Spænding O findes f. Ex. ved en Opløsning efter Culmann’s Methode. Vil man bestemme alle Spændingerne paa den Maade, begynder man med som i Fig. 77, PI. 8, én Gang for alle at konstruere de Reaktioner A og B, der svare til en enkelt Kraft P anbragt efterhaanden i de forskellige Knudepunkter. Den Reaktion A, man skal bruge for at finde største Trækspænding i O i Fig. 85, er da Resultant af de Enkelt-Reaktioner, der frembringes af Knudepunktsbelastningerne mellem N og B; og naar alle Enkelt-Reaktionerne ere afsatte efter hinanden i Størrelse og Retning, saa de danne en sammenhængende