Teknisk Statik
Anden Del

141 § 27. Polygon, kan man strax maale den Reaktion, der svarer til en Række paa hinanden følgende belastede Knudepunkter. Hele denne Methode *) er imidlertid ikke videre anbefalelsesværdig; den grafiske Opløsning støder ofte paa Vanskeligheder paa Grund af Reaktionens uheldige Retning i Forhold til de tre af Snittet overskaarne Stænger, og Kraftplanen bliver meget lidt overskuelig. For at finde største Trykspænding O i Fig. 85 maa rnan saaledes behandle Belastningen mellem N og Snittet ved at opløse Reaktionen A og Belastningen mellem Snittet og A ved Opløsning af B. Noget heldigere er følgende Modifikation **) afMethoden. Den grafiske Opløsning efter Culmann opgives; Reaktionerne A og B be- stemmes ved deres Komposanter A' og B' (lodrette) og H (vand- ret), og man begynder ligesom ovenfor med at anbringe Belastnin- gen P efterhaanden i alle de enkelte Knudepunkter og finde de til- svarende Værdier af A', B‘ og H. A‘ og B‘ beregnes som for en simpelt understøttet Bjælke AB, og naar Faglængderne ere lige store, gaar dette overmaade hurtigt; H bestemmes ved Hjælp afH- Linien (Fig. 85), hurtigst ved Beregning. Dernæst findes de samme Spændinger S'o, S'd og S/,, som i forrige Paragraf benyttedes til Op- tegning af Influenslinierne, bedst ved Beregning og Konstruktion eller ren Beregning som i Talexemplet ovenfor. Naar saa farligste Stilling af Belastningen er bestemt ved Hjælp af Nulpunkterne, dan- ner man f. Ex. for Stangen O i Fig. 85 ved Summation de Vær- dier af A‘ og H, der svare til fuld Belastning i alle Knudepunk- terne mellem N og B, og har saa største Trækspænding i O: max. O — 0‘- A‘ — Sh, ■ H. min. O maa ligesom før findes ved to Operationer, idet Belastnin- gen mellem N og Snittet og mellem Snittet og A maa behandles hver for sig, da Methoden jo beror paa, at Kræfterne A‘ og H eller B‘ og H ere de eneste til venstre eller til højre for Snittet. Af denne sidste Aarsag er Methoden heller ikke i den saaledes modificerede Skikkelse særlig anbefalelsesværdig for vilkaarlig for- mede Buer. Specielle Former af Buen kunne imidlertid medføre saadanne Lettelser, at den bliver særdeles bekvem. Dette gælder navnlig for de ofte forekommende parabolske Buer, som vi derfor skulle undersøge noget nærmere. Ved parabolske Buer forstaas her saadanne, hvor Fodens Knudepunkter ligge paa en Parabel med lodret Axe, og hvor alle tre Charmerer ere anbragte i Foden; hvis Belastningen virker i Fodens Knudepunkter, er Gitterets Udseende iøvrigt ligegyldigt, men hvis Belastningen virker paa Hovedet, maa Er nærmere beskrevet f. Ex. af L. Tetmajer (»Brücken- und Dachstuhl- constructionen«, Zürich 1875, S. 177). *•) Müller-Breslau: Die graph. Statik I, Leipzig 1887, S. 375.