Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 32. 168 ogsaa for Gitterstængerne ere naturligvis S'o og S(l alene tilstrække- lige, hvis Momentcentret (S og i Fig. 113) ligger bekvemt (dets Beliggenhed bør i alt Fald bestemmes ved Beregning), men for disse Stænger er det dog praktisk at bestemme ogsaa Spændingerne S“ og derigennem faa en Kontrol paa Konstruktionen. Disse tre Sæt Spændinger ere de samme som dem (S'o, S" og SA), der for Tre-Charniers-Buen benyttedes til Optegning af Influenslinierne,. og de bestemmes bedst paa samme Maade som dér (§ 26, S. 135). For Flangestængerne anvender man altsaa i alt Fald Beregning efter Formlerne: U‘(, = Ua y ’ hvor x og y betegne Koordinaterne til Momentcentret for ved- kommende Stang (Fig. 112, PI. 11); for en Stang i Hovedet faas lignende Udtryk med modsat Fortegn. Gitterstængernes Spændinger kan man dernæst udlede af de beregnede Flangespændinger ved at tegne Kraftpolygonerne for Knudepunkterne paa den ene Flange (som i Fig. 90, PI. 9), eller hvis man foretrækker det, kan man ogsaa for dem anvende ren Beregning ved Formlerne i T. S. I, §29. Forøvrigt har man ogsaa for Gitterstængerne de simple Form- ler (f. Ex. for Diagonalen D i Fig. 113, PI. 12): Di = + y, ø:; = + y, + f Do _ x Dp D(~ y ’ D(l x‘ ~~ 1 y X' naar man har beregnet Momentcentrets Beliggenhed, saa x, x‘ og y kendes nøjagtig, ere de særdeles bekvemme til Optegning af Influ- x x‘ enslinierne, da man hertil kun benytter Forholdene - og ; y y imidlertid maa man ogsaa kende den vinkelrette Afstand r for Multiplikators Skyld, og for Diagonalerne er den lidt besværlig at beregne, saa i Almindelighed (naar Dragetens Form ikke muliggør særlige Simplifikationer) staar man sig ved at gaa frem som ovenfor anbefalet. Talexempel 2. Man skal finde de bestemmende Størrelser for alle Influenslinierne for den i Ex. 1 (Fig. 111, PI. 11) behandlede Bue. a. Foreløbig gøres der ikke Brug af de Simplifikationer, som Dragerens specielle Form giver Anledning til. I saa Fald beregnes Spændingerne U‘o og Ua for Foden og O‘o, O‘,‘, og ()a f°r Hovedet, og deraf kan saa udledes de tilsvarende tre Sæt Spændinger i Gitterstæugerne ved at tegne Kraftpolygonerne for Hovedets Knude- punkter (denne Konstruktion er dog ikke udført her). Fra Tal- exemplet ovenfor tages Ordinaterne y, Dragerhøjderne h o. s. v. For Hovedet faas saaledes (alle Længder ere Meter):