Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 32.
168
ogsaa for Gitterstængerne ere naturligvis S'o og S(l alene tilstrække-
lige, hvis Momentcentret (S og i Fig. 113) ligger bekvemt (dets
Beliggenhed bør i alt Fald bestemmes ved Beregning), men for
disse Stænger er det dog praktisk at bestemme ogsaa Spændingerne
S“ og derigennem faa en Kontrol paa Konstruktionen. Disse tre
Sæt Spændinger ere de samme som dem (S'o, S" og SA), der for
Tre-Charniers-Buen benyttedes til Optegning af Influenslinierne,. og
de bestemmes bedst paa samme Maade som dér (§ 26, S. 135).
For Flangestængerne anvender man altsaa i alt Fald Beregning efter
Formlerne:
U‘(, =
Ua y ’
hvor x og y betegne Koordinaterne til Momentcentret for ved-
kommende Stang (Fig. 112, PI. 11); for en Stang i Hovedet faas
lignende Udtryk med modsat Fortegn. Gitterstængernes Spændinger
kan man dernæst udlede af de beregnede Flangespændinger ved at
tegne Kraftpolygonerne for Knudepunkterne paa den ene Flange
(som i Fig. 90, PI. 9), eller hvis man foretrækker det, kan man
ogsaa for dem anvende ren Beregning ved Formlerne i T. S. I,
§29. Forøvrigt har man ogsaa for Gitterstængerne de simple Form-
ler (f. Ex. for Diagonalen D i Fig. 113, PI. 12):
Di = + y, ø:; = + y, + f
Do _ x Dp
D(~ y ’ D(l
x‘
~~ 1
y
X'
naar man har beregnet Momentcentrets Beliggenhed, saa x, x‘ og y
kendes nøjagtig, ere de særdeles bekvemme til Optegning af Influ-
x x‘
enslinierne, da man hertil kun benytter Forholdene - og ;
y y
imidlertid maa man ogsaa kende den vinkelrette Afstand r for
Multiplikators Skyld, og for Diagonalerne er den lidt besværlig at
beregne, saa i Almindelighed (naar Dragetens Form ikke muliggør
særlige Simplifikationer) staar man sig ved at gaa frem som ovenfor
anbefalet.
Talexempel 2. Man skal finde de bestemmende Størrelser for
alle Influenslinierne for den i Ex. 1 (Fig. 111, PI. 11) behandlede Bue.
a. Foreløbig gøres der ikke Brug af de Simplifikationer, som
Dragerens specielle Form giver Anledning til. I saa Fald beregnes
Spændingerne U‘o og Ua for Foden og O‘o, O‘,‘, og ()a f°r Hovedet,
og deraf kan saa udledes de tilsvarende tre Sæt Spændinger i
Gitterstæugerne ved at tegne Kraftpolygonerne for Hovedets Knude-
punkter (denne Konstruktion er dog ikke udført her). Fra Tal-
exemplet ovenfor tages Ordinaterne y, Dragerhøjderne h o. s. v.
For Hovedet faas saaledes (alle Længder ere Meter):