Teknisk Statik
Anden Del

§ 33. 172 ganske kort udvikle en Methode til Behandling af To-Charniers- Buen, som er fuldstændig analog med den i § 27 for Tre-Char- niers-Buen viste. Den forudsætter Influenslinien for Horizontaltrykket bekendt. — Naar Buen kun er paavirket af en Enkeltkraft P (Fig. 114, PI. 12), har Reaktionen A en lodret Komposant zl' = /Jæog en vand- ret Komposant H, som kan maales i Influenslinien for H. Reak- tionen A skærer da Kraften P i et Punkt med Ordinaten (Char- niererne A og B antages for Simpelheds Skyld i samme vandrette Linie), bestemt ved: A' P xx‘ v~xh~h~T- (44) og igennem dette Punkt maa ogsaa Reaktionen B gaa. Lader man X variere, beskriver Punktet en Kurve, som altsaa er geometrisk Sted for de af en Enkeltkraft frembragte Reaktioner, og som vi derfor ville kalde Reaktionskurven. Naar //-Linien er en Polygon med Vinkelspidser under Dragerens belastede Knudepunkter, bliver Reaktionskurven sammensat af en Række enkelte Kurvestykker, som man dog ved Anvendelsen her nøjagtig nok kan erstatte med rette Linier, naar Faglængden ikke er for stor. For Tre-Charniers-Buen dannes Reaktionskurven af de to rette Linier, der forbinde Veder- lagscharniererne med 1 opcharnieret (og disse Liniers Forlængelser ud over Topcharnieret). Ved Hjælp af denne Kurve kan man nu bestemme farligste Stilling af den bevægelige Belastning, idet man nemlig direkte kan konstruere Nulpunkterne. I Fig. 114 frembringer saaledes Kraften I Spændingen Nul i U, da Reaktionen A er den eneste Kraft til venstre for Snittet og gaar gennem Stangens Momentcentrum m. Alminde- lig faar man Nulpunkterne for en Stang som Skæringspunkter for Reaktionskurven og Linierne fra A og B til Stangens Momentcen- trum in; men det maa herved erindres, at det ved Linien Am be- stemte Nulpunkt kun er et virkeligt Nulpunkt, hvis det ligger til højre for Snittet, og det ved Bm bestemte kun, hvis det ligger til venstre for Snittet. For Gitterstængerne, hvor Momentcentrum og Snit ikke falde sammen, maa man tillige undersøge, om Spændingen ikke skifter Fortegn, naar Kraften passerer fra den ene Side af Snittet til den anden: denne Undersøgelse iværksættes let ved Ritters Methode. Med Hjultryksbelastning vil man altid staa sig ved at tegne Influenslinierne op for alle de enkelte Stænger. Hvis den bevæge- lige Belastning er ensformig fordelt og man indskrænker sig til at regne med fulde Knudepunktsbelastninger, kan man derimod nok komme hurtigere til Maalet ved at gaa frem som i § 27. Man be- gynder da med at bestemme A', B‘ og H for Belastningen P (lig Knudepunktsbelastningen) anbragt efterhaanden i alle de enkelte